Museumsnumre 101 - Piedestal

Piedestal var et fremmedord, som kom til os i 1700-tallet, og det var navn på et møbelstykke, som længe var i brug, så længe, at det satte sig fast i sproget og blev brugt i overført betydning. Man kunne blive ”pillet ned af piedestalen eller pjedestalen”, som man sagde.

Piedestalen har i lang tid været umoderne, men var populær i en lang periode, den tid man kunne kalde den borgerlige stues tid. I det velhavende borgerlige hjem, som vi bedst ser det bevaret i Nationalmuseets klunkehjem, var boligen fyldt med genstande, nips og stueplanter, og derfor var der god brug for nogle søjler eller stativer, som man kunne stille tingene på. Piedestalerne havde hovedsageligt to anvendelser, de blev brugt til at stille stueplanter eller blomsterdekorationer på, eller de blev brugt til at fremvise kunstgenstande. Det kunne være vaser, skåle, porcelænsfigurer og buster af gips eller måske marmor. Piedestalens formål var alene dekorativt og at løfte det ønskede frem til beskuelse.

Stue i Nationalmuseets klunketidshjem. Man ser hvordan piedestaler og konsoller spiller en stor rolle i indretningen. Nationalmuseet

Da det pyntede og polstrede hjem blev umoderne, gik piedestalerne af brug og mange havnede på lossepladsen eller for de finere eksemplarers vedkommende hos marskandiseren. Nogle havnede også på museum, og dér kan vi få et overblik over dette møbel, som det så ud i tiden fra 1870-erne til 1930-erne.  

Blomsterstativ er i nogle museer betegnelsen for piedestaler og de er meget forskellige, både hvad angår materiale og form. En type er af træ med fire ben og øverst en plade. Det er en forholdsvis stabil og solid konstruktion, som kan være alt fra sløjdarbejde eller husflidsarbejde til mere raffineret snedkerarbejde. En anden hovedtype er søjlen. Den kan være af træ eller metal og er elegant i formen men også noget ustabil. I det finere borgerhjem var al leg og boldspil bandlyst. Hvor let kunne piedestalen med palmen ikke vælte og forårsage ulykker på andre ting og sager. At færdes i stuer med mange møbler og piedestaler krævede et godt øjemål og et ikke for omfangsrigt korpus. Men flot så det jo ud, når gipsbusten af Mozart eller Beethoven ophøjede stuen til noget særligt. De klassiske stueplanter i det borgerlige hjem var bregner, svigermors skarpe tunge, philodendron, tradescantia og dertil kom blomsterdekorationer i vaser.

Ud fra museernes bevarede eksemplarer kan vi se, at piedestalen var udbredt i hele Danmark, men i begyndelsen overvejende i bymiljøet.

Ældst og mest enkel er søjlepiedestalen. Den har antikkens søjler som forbillede, og Ny Carlsberg Glyptoteket har mange søjlepiedestaler, baser og kapitæler til deres skulpturer. Brygger Jakobsen erhvervede antikke og nyantikke søjler i Italien.

En af de ældste danske daterbare søjlepiedestaler har Koldinghus. Søjlen er af træ, glat, tyk i forhold til længden og med bånd foroven og forneden. Den er marmoreret grå og i toppen og ved foden grønlig. Den vides at stamme fra præsteslægten Tetens, og dateres til 1790-1799. Søjlepiedestalen kom til Danmark med klassicismen.

Piedestal fra Koldinghus

På det gamle rådhus i Horsens fandtes en søjlepiedestal med en gipsbuste, som nu er overgået til Horsens Museum. Piedestalen er af ovennævnte trinde søjletype, men med udskæringer og forgyldninger. På et skilt står Ove Høegh Guldberg i Horssens, født 1731, Stiftets=Befalingsmand 1784

 Piedestal med marmorbuste Assens, Sydvestfynske Museer

I Ernst Samlinger i Assens findes en lidt yngre klassisk søjlepiedestal. Den er hvid, marmoreret og bærer en marmorbuste. Busten viser kejser Napoleons søn som barn, ”Kongen af Rom”. Efter faderens detronisering i 1814 voksede han op ved hoffet i Wien, men døde kun 21 år gammel. Hvordan dette stykke europæisk historie er landet i Assens giver protokollatet ingen oplysninger om.

Søjlepiedestalen i træ blev efterhånden mere almindelig, men udført i slank udgave, idet søjlen er balusterformet og forneden har en fod, enten cirkulær eller firkantet og for oven en ditto plade. Denne type var udbredt i klunketiden og et stykke op i 1900-årene. Ofte havde man to eller flere piedestaler af samme type.

Søjlepiedestal af den slanke type, Sydvestjyske Museer

Skabspiedestalen var ikke så udbredt som søjlepiedestaler. Typen er kostbart møbelsnedkerarbejde og den fandtes overvejende i empirens velhavende hjem. Reventlowmuseet på Lolland har et pragteksemplar, der har tilhørt familien Reventlow. Piedestalen er af mahogni og indvendig er skrevet følgende: Aaret 1811 d.28. October blev jeg færdig med mit Mesterstykke, som foræresteller denne Pidestal som dette blad hviler paa. J.P. Lodberg. Museet på Koldinghus har også en skabspiedestal med historie. Den er helt af træ med mahognifiner og bærer et skilt, hvorpå læses: Emil Aarestrups piedesal ca. 1840. Aarestup var læge og senromantisk digter.

Skabspiedestal fra Reventlowmuseet

Benpiedestalen findes med tre eller fire lange ben. Den afløser søjlepiedestalen. Et godt eksempel på den trebenede piedestal findes på Odsherreds Museum. Eksemplaret kommer fra et borgerligt hjem på Østerbro i København, og de ”forgyldte” drejede ben bærer to marmorskiver til anbringelse af genstande. Typen med forgyldte ben var åbenbart ganske udbredt, og eksemplarer findes på flere museer. En spinklere trebenet type er med krydsben.

 Trebenet guldbronzeret piedestal, Odsherred Museum

Ballerup Museum har en piedestal med fire ben, som også har tilhørt et hjem på Østerbro i København. Piedestalen er af drejet og udsavet træ og anskaffet omkring 1930. Svendborg Museum har en firbenet piedestal fra fattiggården. Den er primitivt udført i træ og brunmalet og dateres til begyndelsen af 1900-årene. Muligvis er det husflidsarbejde fra fattiggården.

 Piedestal med fire ben fra Østerbro i København, Ballerup Museum

 Piedestal fra fattiggården i Svendborg, Svendborg Museum

Blomsterpiedestaler blev også udført i støbejern eller med jernben og de kunne rykkes udenfor uden at tage skade.

En ”naturpiedestal” i Odsherred Museum er usædvanlig og unddrager sig den ovenfor anførte systematik. Den er lavet af træ, troldhassel, og en træskive fungerer som platform.

Piedestal i naturtræ, Odsherred Museum

Er piedestalen på vej tilbage? Noget tyder på det. De store møbelfirmaer, f.eks. Ikea, markedsfører nu piedestaler og de er i mange tilfælde kopier af fortidens piedestaler. Forklaringen er en nutidig tendens mod mere grønne og mere personligt prægede hjem.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 19. november 2024]