Museumsnumre 114 - telt
Teltsamlinger hører vist til en af undtagelserne, når det gælder menneskers tilbøjelighed til at samle og gemme ting og sager. Det er jo ikke, fordi de fylder meget i sammenpakket form, men teltene er uinteressante, når de ikke er slået op og bruges. Heldigvis har nogle danske museer vist interesse for også at kunne fortælle om dette hjørne af vores kulturhistorie.
For den enkelte starter teltrejsen i barndommens land. Pladsen under bordet med tæpper over er en herlig oplevelse for små børn. Man er i sin egen hemmelige og beskyttede verden, kan kigge ud og få besøgende. Forældre og børnehaver anskaffer små indendørs telte, og i ungdomsårene kommer teltture med venner og kærester. Nogle har oplevet store teltlejre i spejderbevægelsens landslejre. Teltet rummer meget af det vi har brug for: natur- og rejseoplevelser, kammeratskab, nærhed, overskuelighed og tryghed mod vind og vejr.
Teltets kulturhistorie rækker langt tilbage i tid, og brugen af telte er kendt i næsten alle kontinenter, måske med undtagelse af Australien. For nomader og andre på rejse var teltet eneste mulighed for en bolig, et hjem. Imponerende i funktion og materialebrug er den mongolske jurt, beduinteltet, samernes kåte og indianernes tipi. De tre første af disse folk vandrede med deres dyr, mens indianerne var jægere og samlere, som fulgte vildtet samt årstiders og steders udbud af planteføde og fisk.
Men lad os se på vores egen brug af telte i nyere tid og ty til museernes indsamlede viden og genstande. De telte, som er bevaret på museum, er overvejende såkaldte spidstelte af bomuldslærred eller hørlærred. Teltdugen holdes oppe af teltstænger, almindeligvis træstænger, senere af metal. Stængerne og teltdugen holdes på plads af stropper med teltbarduner. Disse er spændt ud, og fastgjort til pløkker, der er slået i jorden. Teltene er fra forrige århundrede.
Beværtertelte ses i baggrunden i dette maleri af Steen Steens Blicher ved et nationalt møde på Himmelbjerget. Maleri fra ca. 1910 af Valdemar Neiiendam. Midtjyllands Museum
Hvordan og hvornår brugte man telte? Da koleraepidemien kom til Danmark i 1853, blev der ved Østervold i København bygget en teltlejr til de smittede, som man vidste skulle isoleres.
Til sikringsstyrken indkaldt under første verdenskrig blev oprettet teltlejre. Her ses Ulleruplejren på Amager, postkort
Militæret brugte teltlejre. I 1700- og 1800-tallet søgte tropper på march indkvartering hos civile, og under fredstjeneste havde soldaterne logi hos borgere eller de fik kvarter i de kaserner, som efterhånden blev bygget. Efter nederlaget i 1864 samledes hærens forskellige tropper til fægtningsøvelser i en stor lejr ved herregården Hald. Det foregik hver sommer i årene fra 1868 til 1880. Haldlejren kunne rumme 10.000 mand, og en mængde telte blev rejst til soldaterne. En anden soldaterlejr med telte var fra 1902 på Borris Hede ved Skjern, hvor der var et stort skydeterræn. Da første verdenskrig brød ud 1914 indkaldtes en dansk sikringsstyrke. Det var på Sjælland 17.000 mand. Mange indkaldte fik indkvartering i teltlejre i en ring omkring hovedstaden, i Sandholmlejren, Høveltelejren, Værløselejren, Avedørelejren, Grevelejren og Ulleruplejren på Amager. Man frygtede et tysk angreb på hovedstaden. Da faren for krig drev over, hjemsendtes efterhånden de fleste indkaldte soldater. Militærets telte var af typen pyramidetelt og teltene kunne rumme 8 - 10 mand. Den simpleste form for militærtelt er et bivuak-telt, hvor en medbragt presenning eller eventuelt et stort regnslag slås op over stedet man sover. Den slags bruges stadig ved feltøvelser.
Tysk teltdug fra 2.verdenskrig, som kan anvendes som et regnslag, eller benyttes til at skjule sig, derfor camouflagestof. Knapper og knaphuller langs kanterne samt metalringene gør at det kan knappes sammen med flere andre og blive til et telt, Sønderborg Slot
Lord Baden Powell var spejderbevægelsens grundlægger. I tiden efter første verdenskrig voksede spejderbevægelsen og blev verdensomspændende. Selv om bevægelsen i sin organisation fulgte militæret med uniformer, korps, patruljer osv., så var målet at bringe ungdommen i kontakt med naturen og lære den samarbejde, lejrliv og glæden ved fysiske aktiviteter. Telte hørte fra starten til friluftslivet som spejder. De store landslejre samlede om sommeren tusindvis af spejdere, som alle overnattede i telte.
Verdensjamboree for spejdere afholdt 9. til 17. august 1924 i Elmelunden, wikipedia
1920-erne var friluftslivets begyndelse. Man ville ud af byerne. Friluftslivets popularitet i mellemkrigstiden med vandre- og cykelture betød, at telte blev efterspurgte af private. Vandreteltet var et lille spidstelt, et lærredstelt med vandtæt oversejl. Disse telte var uden bund og man brugte halm og tæpper til at ligge på. Glud Museum har et telt fra 1940-erne. Under krigen var teltture en af ungdommens få fornøjelser.
En særlig type telte var ekspeditionstelte. Skive museum har et telt, som har været brugt på Grønland. Desværre oplyses hverken hvornår eller hvordan. Til gengæld har Arbejdermuseet et hjemmelavet ekspeditionstelt og medfølgende historie: Teltet er fra 1961, da var giver 13 år. Den gang boede han tæt på et firma, … der lå på Ordrup Jagtvej … På den tid eksperimenterede firmaet med såkaldte "ekspeditionstelte", d.v.s. telte der var lavere i den ene ende for at give dem en mindre vindmodstand. Giver tog mod til sig spurgte, hvad det skulle koste at sy et telt med en grundflade på 2x3 m. De blev enige om en pris på 300 kr., en hel del af givers lommepenge i mange måneder. I den første tid blev teltet brugt i hans have. Han overnattede sammen med sin ven i teltet. Den store oplevelse det næste år var, at han og vennen fik lov til at tage på cykelcamping. Siden fik giver kæreste og kørekort. Det blev så til, at han tog på camping med kæresten i familiens bil, mens familien var på charterferie. Efter det første år med kæresten på ferie, blev han nødt til at sy et oversejl. Heldigvis havde hun feriejob i Daells Varehus, så materialet til oversejlet blev bedste teltlærred købt med personalerabat.
Teltet har været med på mange gode campingture i Norden og i Europa frem til 1995.
De største telte i landet var de cirkustelte, som var i brug om sommeren. Cirkus flyttede fra by til by, og hver gang skulle teltet rejses med publikumspladser og manege. Et særligt hold af rutinerede cirkusfolk klarede dette arbejde. Andre store telte fandt man i revytelte. Bakken har Cirkusrevyen, som hvert år tiltrækker store skarer, og i Tivoli havde revyen i en årrække også hjemme i et telt. Apropos Bakken så var der i starten tale om teltholdere ved forlystelsesstederne. På de forskellige markeder og ved folkefester rundt omkring i landet brugte man også telte som boder.
Plakat for Cirkusrevyen 1947, revymuseet
Nær skov og strand dukkede teltpladser op, og f.eks. blev der i nærheden af de større byer fastliggere. Det var folk som havde store telte, sommetider med bræddegulv, og de flyttede ud i teltet, når det blev sommer. Disse fastliggertelte var billigere end sommerhuse. Teltene fortsatte med at være populære i 50-erne. På visse strande måtte man slå badetelte op, f.eks. på Amager strand, og det benyttede storbyens familier sig af. På Bellevue Strand nord for København, også kaldt Fluepapiret pga de mange badegæster, fandtes rækker af små høje telte. De blev brugt til omklædning. Man lejede dem.
Bellevue Strand med badetelte august 1938, kbh. billeder
Fra 1960-erne kom camping til landet. Dansk Campingunion blev stiftet 1958. Kravene til teltene voksede og i 1960-erne dukkede de såkaldte villatelte op. Nu var folk begyndt at få biler og med dem lod et større telt sig nemt transportere. Odder Museum har et villatelt og teltets historie: ”Teltet er købt i 1964 hos Dansk Svensk Stål i Odder. Det blev brugt til ferieture i Norge og særligt Danmark. Forældrene og en af givers søstre sov i inderteltet, mens giver og den anden søster sov i forteltet. Teltet blev brugt på campingferier i 1960´erne. Først var familien på ferie i et spidstelt, hvor Jens´ mor og den ene søster sov i familiens bil (en varevogn) senere fik familien en Opel Record, og der blev for lidt plads i spidsteltet. Derfor købte familien det orange og blå villatelt.
Man camperede, og teltene blev efterhånden afløst af teltvogne. Camplet var et dansk mærke, som havde succes. Den første camplet rullede ud fra Damsgaards fabrik i Silkeborg i 1969. Man trak vognen bagefter bilen, og når man nåede campingpladsen, kunne man slå teltet op. Let og komfortabelt. Næste trin var en lille lukket beboelsesvogn, en campingvogn, som havde senge, køkken, bord, stole og skabe. Jodle Birge jodlede i fattigfirserne om den voksende ulighed, som nu også sås på campingpladserne: Peter lå i telt, Ole lå i campingvogn, Ole lå i hii (jodler) … Ole lå i hii …
Bemalet teltdug fra kvindelejren på Femø, Lolland-Falster Museum
Teltene forsvandt efterhånden helt fra campingpladserne, dog kom der fortelte til de stadig større og mere luksuriøse campingvogne. Men de små telte oplevede en renæssance som følge af ungdomsoprøret. De unge begyndte at samles i lejre og komme sammen til festivaler, hvor musik og fællesskab var sagen. Roskildefestivalen startede i 1971. Man medbragte til festival et lille telt, sovepose, underlag og lidt proviant, som mest bestod af drikkevarer. En særlig lejr var Femølejren. Det var en kvindelejr, som udsprang af kvindebevægelsen.
Glampingtelt i skov, Sandbjerggård, reklame
1920-ernes mere primitive naturcampering, overnatning i det fri, er vendt tilbage, har fået nyt liv i form af primitive teltpladser og shelters, som bygges på attraktive steder. En ny type telte er de såkaldte glampingtelte, hvor det drejer sig om glamour og camping. En foranstaltning som måske kan bringe folketallet lidt op. Glampingteltene har bræddegulve og senge, men man ligger stadig under den hvide kanvas, kan lugte nyslået græs og høre insekterne sværme.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 4. marts 2025]
