Museumsnumre 116 - Postkort
Den teknologiske udvikling er fantastisk. Man kan tage sin telefon op af lommen og bestille billetter til operaen i Napoli eller færgen fra Bodø til Lofoten. Verden er blevet tilgængelig, og kommunikation sker på få minutter. Men der er også omkostninger og tab ved den udvikling. Besindighed og færdigheder går tabt og dertil kommer mulighed for hemmelig overvågning og kontrol af al kommunikation. Med hensyn til færdigheder, så er det snart så som så med den ældgamle færdighed at skrive breve. At skrive og modtage postkort hører også snart fortiden til. De fleste har oplevet glæden ved at skrive et lille kort til dem derhjemme og har fornøjet sig ved selv at modtage et postkort med et billede og nogle kærlige hilsener.
Hvornår opstod den idé og hvor gammelt er postkortet? Det er let at svare på, for postkortet kom frem, da frimærker, trykning og postforbindelser blev forbedret, og da flere folk fik muligheden for at rejse ud med damptog og dampskibe. Det skete under industrialiseringen i slutningen af 1800-tallet. I H.C. Andersens yngre år var der ingen postkort. Han sendte breve til sine venner og bekendte i Danmark, når han var på rejse.
Der er ingen opfinder af postkortet. Det udviklede sig fra rejsebrevet og fandt efterhånden en standardform. Ideen bag postkortet var at sende korte meddelelser til en lavere takst end brevet. Det østrig-ungarske postvæsen lancerede i 1869 et ”Correspondenz Karte”, som blev en succes. I ”Union Postale Universelle”, Verdenspostforeningen, startet i Bern i 1874, blev det vedtaget at forsendelse af et brevkort skulle koste det halve af, hvad et brev kostede. Postkortet kunne læses af enhver, og i visse kredse blev det i starten anset for vulgært at sende postkort.
De ældste kort, ”Carte Postale”, brevkort, havde fortryk foran med plads til at anføre adressaten og bagpå plads til en håndskrevet hilsen. Efterhånden fik en dekorativ tegning eller et fotografi plads på kortets forside, og man skrev sin hilsen rundt om billedet. Fra 1902 blev bagsiden tekstside og blev delt i to med plads til modtagers navn og adresse og den anden del til at skrive den personlige kortfattede hilsen. Omkring 1910 havde postkortet fået det udseende, som vi i dag kender det. Kortene blev trykt og forhandlet af lokale bog- og papirhandler eller af forlag. I de følgende år var postkort en succes og blev benyttet af stort set alle. Under første verdenskrig sørgede de krigsførende magter for, at deres soldater billigt kunne sende postkort hjem, men de sørgede også for censur af kortene, så militære hemmeligheder og oplysninger om krigens grusomheder blev sorteret fra. Postkortets gyldne tid varede indtil 1920-erne. Da telefonien kom frem betød det nedgang i antallet af sendte postkort.
Et postkort fra maj 1938 med foto af havnen i Palma de Mallorca og bagpå adresse og hilsen til Busser og Mor fra Far, der var til søs med et skib. Kortet er med rødt stemplet censura militara. Det var under Francos diktatur, Fyns Frimærke Service.
Turistpostkortet kom frem i mellemkrigstiden. Det fik stor succes, da man i 1950-erne begyndte at rejse på charterferie med bus eller fly. En hilsen med postkort var billig i modsætning til en langdistance telefonsamtale. Turistdestinationerne udviklede postkort med billeder af de største seværdigheder på stedet. Salget gik strygende, og det fortsatte, indtil digital kommunikation overtog markedet for beskeder og hilsener familie og venner imellem.
Postkort er et samleobjekt og i mange europæiske byer er der som langs Seinen i Paris boglader, som også sælger småtryk og gamle postkort. Da kortene har personlige tekster og billeder af bygninger og mennesker er de et stykke tidshistorie – nationalt eller lokalt. Hertil kommer at de for frimærkesamlere er interessante på grund af deres frankering.
Mange danske museer har postkort og endnu flere finder man på de lokale arkiver. For lokalhistorikere er disse postkort af stor værdi, fordi de viser billeder af stedets bebyggelse, erhvervs- og naturforhold. Gamle postkort befinder sig på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket i Århus, i små og store museer samt ikke mindst i private samlinger. Der findes nærmest uendelig mange postkort, så lad os her se lidt på de kort museerne har registreret, og hvad de fortæller os om motiver og postkortets brug. Desværre er mange postkort uregistrerede eller de er registeret som f.eks. Museum Nordsjælland i et tilfælde har gjort: ”En kasse med postkort”.
Postkort med topografiske motiver var meget populære og der vises typisk en gade i byen, et nyt villakvarter, en lokal kirke, havnen, jernbanestationen, en af egnens herregårde osv. Et typisk kort af den slags har Odense Bys Museer. Det viser Hjallesevej og er fra 1906.
Postkort Hjallesevej, Odense Bys Museer
Mere usædvanlige er motiver med arbejdsscener. Odense Bys Museer har f.eks. et postkort som viser stenhuggeri.
Seværdighedskort. Helsingør Museum har en række af disse kort som viser egnens seværdigheder: Fredensborg Slotspark, Humlebæk Kro, Esrom Kloster, Søborg Ruin, Nakkehoved Fyr, Gilleleje havn m.v. Denne type kort solgtes også i serier, 10 udvalgte kort f.eks. fra Bornholm, København eller Odense.
Dramatiske begivenheder var altid af interesse, og disse postkort fortsætter en tradition fra skillingsvisetryk. Give Egnens Museum har et postkort med et billede af to ukendte strandinger på Vestkysten, og Billund Museum har et kort med en faldskærmsmand fra besættelsen. Åbenrå Museum har et kort, der viser Dybbøl Mølle efter stormen på Dybbøl skanser i 1864. Og Koldinghus Museum har et tysk kort med titlen: ”Eroberte dänische Geschütze”.
Dybbøl Mølle sønderskudt i 1864, Åbenrå Museum
Scenen. Museum Sydøstdanmark har postkort med skuespillere. Odense Bys Museum har en række postkort fremstillet i forbindelse med dilletant forestillinger. Personerne er udklædte efter de roller, de spiller i stykket. Postkort med cirkus findes også.
Historiske motiver. Dansk Landbrugsmuseum i Sorgenfri udgav nogle kort som viser det gamle landbrugssamfund, f.eks. pløjning med hjulplov og brændevinsbrænding. Kortene blev solgt på museet. Et postkort fra 1908 er lavet i anledning af et kongebesøg i Thisted og findes på Thy Museum. Andre postkort viser kongen på den hvide hest ved genforeningen i 1920.
Romantiske og erotiske postkort har kun i ringe udstrækning fundet vej til museerne. Til gengæld er de efterspurgte samleobjekter. Det var ikke kort, man sendte rundt. De var produceret til glæde for unge mænd, som lod dem cirkulere i det skjulte. Efter tidens moralopfattelse var mange af dem uanstændige. Franske postkort kaldtes de. Usømmelige postkort blev i postvæsnet frasorteret og kom ikke adressaten i hænde.
Et erotisk postkort fra omkring 1910, stampa.pr.
Humoristiske postkort. I forbindelse med kvinders valgret 1915 tryktes postkort som latterliggjorde kvindernes nye rettigheder. Kendt er et kort, hvor en kvinde taler til et vælgermøde, og manden rykker i hendes kjole bagfra og sige: ”Mutter, mutter ærterne koger over!” Billund Museum har et kort fra besættelsen fra Frøslevlejren. Det er en tegning af lejren, som bærer påskriften ”Gestapos Feriekoloni!” Nogle af Storm Ps tegninger fandt anvendelse som postkort.
Postkort fra Frøslev Lejren, Billund Museum
Gratulations kort blev brugt ved fødselsdage, jubilæer, sølv- og guldbryllup og ved festlige anledninger. De findes i mange forskellige udgaver fra omkring 1900 og fremefter.
Gratulationskort med Dannebrog, Bornholms Museum
Det personlige postkort eller atelier postkort. Et sådant har Billund Museum af en yngre kvinde fra Karensminde, en ejendom ved Morsbøl. Man gik til fotografen og fik en optagelse, som blev fremkaldt og aftrykket blev brugt som et postkort, der kunne sendes til kæresten eller familien. Den slags kort havnede tit i glas og ramme.
En hilsen med ønske om en god jul blev afsendt med et julepostkort. Eksemplarer af julepostkort findes i flere museer, bl.a. på Bornholms Museum. Også nytårskort var meget brugt.
Reklamekort. Bornholms Museum har et postkort, som dampskibsselskabet Østbornholm har trykt og solgt. Kortet viser et af selskabets skibe og de ruter, som selskabet besejlede. Museet for Søfart har en del postkort hvor motivet er store sejlskibe, heriblandt de danske skoleskibe ”Georg Stage” og ”Danmark”. Kortene blev købt af elever og sendt hjem undervejs på skibenes togter.
Postkort fra Østbornholms Dampskibsselskab, Bornholms Museum
Hvem var modtagere af postkort? Som sagt alle mulige mennesker. Man kan notere at ikke så få udenlandske postkort er afsendt fra familiemedlemmer udvandret til USA.
Avisannonce for boghandel i Rønne, Rønne Arkiv
Hvad står der i postkortene? Stort set er indholdet: Jeg er her og har det godt. Netop den kendsgerning at enhver kunne læse postkortet, også postbuddet derhjemme, gjorde, at man var forsigtig med at betro sig eller erklære sin kærlighed. Det sidste blev gerne udtrykt med f.eks. jeg savner dig meget … Nogle kort giver dog besked om rejseoplevelser, om ny bopæl, nyt arbejde osv.
Postkortets tid er forbi. Måske skal man gemme nogle af dem, man har, så børnebørn eller oldebørn kan se, hvordan et postkort var?
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 18. marts 2025]
