Museumsnumre 19: Julestads og julepynt

I den mørke årstid lyser julen op. Julen er ældgammel, og julefesten var noget, man så frem til med samvær og god mad og drikke. Det er i udgangspunktet en kirkelig fest med julegudstjeneste men i høj grad også en familiefest, og sådan har det været i næsten 200 år. Familiejulen lader sig nemlig nogenlunde datere og den hænger sammen med indførelsen af juletræet og julegodter og julegaver. Det første juletræ dukkede op i København 1811 hos doktor Lehmann, der kom fra Holsten, men først årtier senere blev juletræet mere almindeligt i byen. Det var de dannede kredse, som var hurtigst til at optage den nye tyske julefejring. Digtere som Oehlenschläger, Ingemann og Johan Ludvig Heiberg var med til at sprede budskabet om juletræet med sin stads. Heiberg skrev om det lille juletræ med små gaver, kager, æbler og lys, og H. C. Andersen skrev eventyret om Grantræet.

Om juletræet forklarer Ordbog over det danske sprog, som historisk dækker tiden 1700-1950: Træ ell. gren, nu især grantræ, der juleaften ell. (og) i juletiden opstilles i en stue, pyntes med lys, papirsblomster, flag m.m., undertiden med gaver og godter, og om hvilket der gåes i rundkreds (“danses”), synges julesalmer m.m.

Papirsblomster til juletræ, Nordsjællands Museum

Peter Fabers juletræssang: ”Højt fra træets grønne top” fra 1848 markerer, at det danske borgerskab på dette tidspunkt havde taget juletræet til sig. På landet var juletræet indført på herregårde og i præstehjem. Gaver hang på træet bundet fast med røde bånd, erfarer vi i sangen. De fire alen merino til Anna lå dog i en pakke, ligesom sikkert Peters fane og bedstefars hue. Sangen er en rigtig familiejulesang.

I starten var en engel i toppen af træet, men senere indførtes stjernen fra Betlehem. Den kunne være af papir eller pap med glimmer. Træet var også forsynet med stearinlys. De sad i stager og tændtes af husfaderen, hvorefter træet vistes i al sin stråleglans for den øvrige familie.

Dannebrogsflag smykkede træet. Nok kom traditionen med juletræ fra Tyskland, men tysken var ingenlunde i kridthuset i årene omkring de slesvigske krige. Den nationale stolthed voksede og den blev markeret med flag. Også trommer, trompeter og sabler hørte til den sag. 

 Illustreret Tidende bragte i julen 1869 dette billede af juletræsfesten. Træet er lille og anbragt på et bord og børnene er i færd med at ”plyndre” det for ophængte gaver og julegodter

I ”Peters jul” fra 1866, skrevet af Johan Krohn, kan vi læse, at træet blev pyntet af Peters forældre. Drengens oplevelse af det dekorerede juletræ er nøje beskrevet:

Aa, hvor det straaler! Nej, se dog blot,
hvor alle Lysene skinne!
Og se, hvor Træet er fuldt af Godt!
en Kat kan nu først jeg finde.
Og dér er et Horn og en Svane — aa!
Og dér er Pjerrot af Sukker;
ham skal jeg rigtignok passe paa,
naar siden vi Træet plukker.
Her hænger en Hest under denne Gren,
og dér er en Kurv med Pærer.
Og dér er en Mand, nej, sikken en!
En Tøffel paa Ryggen han bærer;
hvoraf han er lavet jeg ikke ved.
Men se blot Storken der oppe!

Og Kagedukker, som Hænderne ned
i Buxelommerne proppe!
Og Æbler, hvis Stilk er fint forgyldt,
og et Par Strømper af Kage
og Kræmmerhuse, som helt er fyldt
med Ting, som jeg nok gad smage!
Og Svøbelsebørn! Og se blot dér
to Frøer af Chokolade!
Nej, kom, der sidder en Ugle her.
Aa, hvor vi alle er glade!
Og store Figner i røde Baand
og Grise og Sukkerkranse! —
Bedstemoer, kom, tag fat i min Haand!
Nu skal vi om Træet danse.

 Maleriet ”Glade jul” malet 1891 af Viggo Johansen. Det gengiver julen 1890 i malerens eget hjem, Hirschsprungs Samling

Også familiens gamle var glade for julen. Præsten og folkelivsforskeren H.F. Feilberg skrev i 1904 to bind om jul og forfulgte denne fest tilbage i hedensk tid. Om sin egen glæde ved julen som gammel mand skrev han: "Jul kender vi alle, juletræet, børnenes glæde, julesalmen, som slægtled har sunget: "Et barn er født i Betlehem". For os mange ældre bringer julen en forunderlig blød stemning med sig; stærke, lyse, milde, bløde minder fra en lykkelig, ubekymret barndom, og vi glæder os ved børnenes glæde. Så er glæden dog ikke død endnu, ak, den har mere end een gang været nær ved at dø i tunge tankers trængsel i vort sind".

I 1900-årene blev juletræet udbredt over hele landet og i de fleste befolkningskredse, men det var langt fra alle hjem, som havde råd til at købe et træ og pynte det. Derfor begyndte fagforeninger og selskabelige foreninger at invitere til juletræ for børn og voksne. Der blev uddelt godteposer til de fremmødte børn.

Julepynt eller julestads er navnet for den forskellige slags pynt, der blev anvendt til juletræet. Og en hel del juletræspynt er landet i museerne, som naturligvis har valgt at dokumentere denne vigtige og efterhånden gamle festtradition.

Julepynten bestod af kræmmerhuse, kurve, og julehjerter, som indeholdt rosiner, peberkager og sukkergodt. Der var rige muligheder for at tilføje andet juletræspynt og nogle brugte fehår, andre glimmer eller sølvlametta til at dekorere. Hertil kom ophængte glaskugler, samt guirlander, musetrapper og en mangfoldighed af figurer i glas: valdhorn, trompet, julemand, klokke, fugl, engel, tekande, osv. Med tiden blev juletræet forsynet med så meget pynt, at det blev svært at finde ledige grene.

 Akvarel af et tændt juletræ. Illustrationen viser familiens juletræ i kunstneren Thorbjørn Skeel Ankersens hjem i Hasselø på Falster. Træet står i kunstnerens atelier på første sal og ses med mange typer hjemmelavet pynt, også sprællemænd, som efter julefesten blev anbragt under loftet. Kunstneren havde en svaghed for sprællemænd ligesom den yngre kollega Herman Stilling. Lolland-Falsters Museum

Sorø Museum og Nordsjællands Museum er blandt de museer, som har en god samling af julepynt. Især Danmarks købstadsmuseum, Den Gamle By, har samlet julepynt og gjort julen til et af museets temaer. Den Gamle By har en såkaldt Jakobsstige eller Himmelstige, og dette stykke er et af de ældste bevarede stykker julepynt. Julepynt er af skrøbeligt materiale, og det meste af den allerældste julestads er med tiden gået i stykker og kasseret. Træets pynt var i begyndelsen lavet i hjemmet og kunne derfor let erstattes. Senere blev en del af pynten fremstillet på værksteder med salg for øje, f.eks. de mange glasting som blev falbudt.

 Æske med glaskugler, Odense Bys Museum

Det første juletræ med elektrisk lys var et forsøg allerede i 1910. Men de fleste holdt fast ved levende lys og først efter den anden verdenskrig blev lyskæder med elektriske pærer mere almindelige. De var en god foranstaltning mod den brandfare, som lurede, hvis man ikke passede meget på, når stearinlysene på det knastørre træ brændte ned.

I dag har hver familie sin egen julepynt, der kommer op af æsker og papkasser ved juletid og hvert år glæder og fornøjer. Ofte er der gamle ting i julestadsen fra mormor eller farmors tid eller ældre, men nye ting tilføjes og børnene deltager, når træet skal pyntes.  

 Kræmmerhus fra 1920-erne, Sorø Museum

 Julehjerte fra 1935, Sorø Museum

Gaveregnen er i konsumsamfundet blevet voldsom og det kniber med at få plads til de mange gaver under træet, ligesom småbørn har vanskeligt ved at kapere de mange gaver på en gang, men måske er denne del af julen på retur? Mange familier indser at julen ikke handler om penge, men om at være sammen og glæde sig sammen i den mørke tid, om julelys, duften af julebag og gran og søde små gaver til børnene, kort sagt: Den gode gamle jul!

Den Gamle By gør noget ud af at fejre traditionerne omkring juletræet. Hver jul skabes særlige juleinteriører i museets forskellige huse, hvor træer pyntes i overensstemmelse med den tradition der brugtes i pågældende tid og sociale lag, f.eks. jul i borgmestergården, jul i skomagerens stue, jul i cykelsmedens stue osv. Det er en hyggelig og flot tradition, som museet heldigvis holder fast i.

Julestue i 70'erne i Den Gamle By

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her

[Historie-online.dk, den 14. december 2022]