Museumsnumre 30: Fyldepen

Hvis man selv har oplevet at sidde ved en skolebænk og skrive med pen og blæk, hvor der var blæk i et lille blækhus af glas på bænken, så synes man, at fyldepennen er en dejlig opfindelse, men den er snart lige så meget fortid som pen og blæk. Den moderne teknologi har overhalet fyldepennen, som ikke bruges af ret mange. Den blev først erstattet af den billigere kuglepen, og nu er verden digitaliseret og håndskrift på papir er snart en sjældenhed.

Fyldepennen var et skriveredskab, som kom frem i slutningen af 1800-tallet. Hidtil havde man brugt en stålpen i et penneskaft. Denne blev opfundet og indført i begyndelsen af 1800-årene og erstattede fjerpennen af horn, der blev snittet til og i kraft af at den var hul, kunne rumme en lille portion blæk. Apropos blæk så blev det fremstillet af farvestoffer og kemikalier i en flydende form. Blæk havde længe for meget farvestof, flød vanskeligt, men nyt letflydende blæk samt eksperimenter med nye penne i iridium og nye kunststofmaterialer, gjorde det muligt at fremstille en pen med blækbeholder, en fyldepen. De første duelige fyldepenne blev lanceret af firmaet Waterman i New York omkring 1900. En anden tidlig amerikansk producent var firmaet Parker i Wisconsin, grundlagt 1884. Parker blev verdens førende producent af fyldepenne.

 Firmaet Waterman havde fabrik i Montreal og markedsførte deres ”Ideal Fountain Pen” i hele Nordamerika. Reklame fra ”Busy Mans Magazine 1906”.

Fyldepennen giver en smuk skrift, og skriften kan sublimeres ved at købe såkaldte kursivpenne, som giver ekstra flotte skriftbilleder. Mange fyldepenne har nemlig et udskifteligt pennehoved. Pennens spids er af en hård metallegering, og man kan skrive med fin, middel eller bred spids. Pennens skaft var ofte af bakelit eller celluloid.

Hvorfor benytte en fyldepen, når kuglepenne og blyanter er inden for rækkevidde og billigere end fyldepennen? Svaret er at fyldepennen giver en mere jævn og personlig håndskrift, og den er behageligere at skrive med end kuglepennen, som tit giver en tynd og ujævn tegning. Endelig er det i genbrugstider værd at beholde fyldepennen, som har en lang levetid frem for kuglepennen. Fyldepennen antyder desuden en vis stil. Betydningsfulde dokumenter bliver underskrevet med en fyldepen og ikke med en reklamekuglepen. Det med stil og look er blevet vigtigt i vor tid. Ligesom tøjet, skoene, uret m.m. signalerer man en stil med en fyldepen, en stil man selv har valgt.

 Storbritanniens afdøde dronning Elisabeth d. II brugte altid fyldepen, her en Mont Blanc 149

Lad os se på fortidens fyldepenne, som vi finder bevaret på museerne, men allerførst kort beskrive den klassiske fyldepen. Den består af to dele, selve pennen med blækbeholder og pennespids samt en beskyttelseshætte, der kan sættes eller skrues på pennens skaft. De gamle modeller var beregnet til påfyldning af blæk, mens nyere modeller har blækpatroner i skaftet. Påfyldning af de gamle modeller foregår ved, at der skabes et undertryk i blækbeholderen ved at man skruer på en knap, som bevæger et lille stempel eller ved at en ballon klemmes sammen. Pennen skal naturligvis være nede i blækglasset, når der suges. I øvrigt overser man tit, at også blæk og papirkvalitet spiller en stor rolle for skriften.

 Watermann fyldepen, Den gl. By, Århus

De ældste fyldepenne er fra begyndelsen af 1900-tallet. Den gamle By i Århus har en fin Watermann fyldepen fra omkring 1. verdenskrig. Men Øhavsmuseet i Faaborg ejer en endnu ældre fyldepen. Den er lavet af horn og har en meget speciel form. Hvem producenten er, og hvornår den er lavet, ved vi ikke. 

 Fyldepen af horn, med blækbeholder i hætten, ukendt mærke, Faaborg, Øhavsmuseet

Rigtig mange fyldepenne, som blev solgt i Danmark, kom fra udlandet. Som nævnt er Parker et af de helt store mærker. Mont Blanc er et tysk mærke startet i 1906 i Berlin. De store udenlandske mærker havde danske grossister.

I 1896 startede Christian Olsen (1870-1947) et firma for kontorartikler i København. I 1904 overtog han salg og repræsentation af Parker fyldepenne. Da direktør Olsen havde problemer med at skaffe tilstrækkeligt mange Parker fyldepenne, begyndte han at lave Parker fyldepenne på licens, og i 1928 lancerede han sin egen serie af fyldepenne og kaldte dem Penol, penne fra Olsen. Disse fyldepenne samt blæk blev fremstillet i en fabrik på adressen Emdrupvej København. I 1940 begyndte Penol at lave pennespidser af guld eller gulddoublé. Man producerede i øvrigt også penneblyanter. Virksomheden blev ført videre af sønnen, indtil fabrikken lukkede i 1960-erne, men navnet eksisterer som en grossistvirksomhed, og fremstillingen af Penol penne foregår i dag i udlandet, især Asien. En særlig Penol skolepen blev markedsført som Dansk Arbejde, og fra en lærer i Haslev har Sydøstdansk Museum modtaget et sådant eksemplar.

  Her ses en lille del af Penols mange fyldepenne. Penol.com

Parker fyldepennen med teglrødt penneskaft og med ”guldringe” var en af de mest populære fyldepenne og findes på flere museer. En pige, Lizzi, fik 1955 til sin 18-års fødselsdag en Parker fyldepen, en slags velkommen i de voksnes rækker. Den er nu på Arbejdermuseet. Andre fik en fyldepen i konfirmationsgave.

 Parker fyldepen, Viborg Museum

Mont Blanc var en stor tysk producent af fyldepenne, og især serien Meisterstück fra 1924 blev en salgssucces. Man kan kende pennen på den hvide stjerne på toppen af hætten, sne på Mont Blanc … Efter krigens ødelæggelser genopstod Mont Blanc og pennen Meisterstück 149 fra 1952 blev en langvarig succes. Hovedsædet er i Hamburg, men firmaet har forretninger over hele kloden. Mont Blanc pennen findes selvfølgelig også på flere danske museer. Andre mærker, som optræder i flere eksemplarer, er Miller, Pelikan, Liberty, Big Ben og Orion. Bemærkelsesværdige stykker findes på museerne, f.eks. på Fiskeri og Søfartsmuseet i Esbjerg, som har en 14 karat guld fyldepen. Den stammer fra et bo i det lille fiskerleje Revsøre på Østfyn, og man spørger sig selv, hvordan den er landet i et fiskerhjem?

 Guldfyldepen fra Revsøre, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg

Hvor kommer museernes fyldepenne ellers fra? Jo, de kommer fra kontorer, banker, rådhuse, skoler og selvfølgelig private. Mange forfattere foretrak at skrive med fyldepen f.eks. Hemingway. Fyldepenne blev forhandlet af landets boghandlere, som også havde papir og blæk og kontorartikler. En fyldepen kostede i 1940 ca. 40 kr. hos Reitzel i Odense.

 Mont Blanc Meisterstück 145

Fyldepennen fik efter krigen alvorlig konkurrence fra kuglepennen. Men de første kuglepenne var af dårlig kvalitet. Bedre kuglepenne kom på markedet i 1960-erne. Produktionen af fyldepenne er i dag flyttet til Kina med mærker som Hero og Jinhao. Parker laves fortsat, men nu i Kina og Indien. I Tyskland og Japan produceres også fyldepenne bl.a. Lamy, Faber-Castell og Pilot. Mont Blanc er stadig fyldepennens limousine med priser fra mellem 4.000 og 7.000 kr. og opefter, men hvis man vil have en folkevognsmodel, god og robust fyldepen til fornuftig pris, så er Lamy et godt bud. Den ligger på mit eget skrivebord.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 21. marts 2023]