Museumsnumre 41 - Åg
Åget er en gammel brugsgenstand, et bæreredskab, der så godt som alle steder i vores del af verden er gået af brug. Der er vel efterhånden ikke mange, som har brugt et åg i arbejdssammenhæng. Det har undertegnede som asfaltarbejder. Et asfaltsjak havde to mellemløbere, og som mellemløber var det ens job at løbe med den kogende asfalt i spande fra asfaltkogerens tappested til udlæggerne, dér hvor asfalten skulle lægges. Adskillige tons asfalt blev udlagt på en arbejdsdag, så det var hårdt arbejde for mellemløberne at løbe med de mange spande. For at det kunne ske på den bedste vis brugte man et åg, som blev lagt over skuldrene. Åget var forsynet med to stykker reb og tilhørende jernkroge. Når asfalten var tappet i spandene blev krogene sat i hankene, og man kunne løfte begge spande og bevæge sig med spandene med ret ryg og i balance derhen, hvor man skulle aflevere asfalten. Benyttede man ikke åg men greb spandene med handsker og løb krumbøjet med dem, så var det en ret sikker vej til at ødelægge sin ryg i løbet af kort tid. Åget er derfor en glimrende opfindelse, som letter transporten af alt det, som spande eller kurve kan indeholde.
De fleste gårde og husmandssteder havde et åg, og der findes på museerne bevaret mange eksemplarer af denne praktiske brugsgenstand. Åget blev på landet typisk benyttet til transport af vand fra gårdpumpen eller af mælk, som malkepigen skulle bære hjem fra marken. Man kunne også bære f.eks. kurve med markedsvarer i et åg.
Malkepige med åg, maleri af Otto Bache 1876, Nivågård
Åget har en standardform. Det er udskåret i ét stykke træ, gerne elm eller ask og med en udhuling på midten og udskæring i nakken, så det passer ned over skuldre og over halsen. To stokke stikker ud fra midterpartiet, og heri er i hver side et reb eller en kæde med en krog for enden.
Hvor gammelt er åget? Ja det hedder på oldnordisk ok og på gammel dansk ogh. Det er en ældgammel opfindelsen, som går tilbage til antikken. ”Sub jugum ire” hed det på latin, idet besejrede skulle gå under åget som tegn på underkastelse. Den ydmygelse måtte de overlevende romerske soldater lide ifølge annalerne, da de tabte et slag til helvetierne i året 107 fvt. Cæsar fik besejret helvetierne, og så var det deres tur til at gå under åget.
I Biblen optræder åg også. I det ny testamente, i Matthæusevangeliet kap. 11 vers 25-30 siger Jesus: Tag mit åg på jer, og lær af mig for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle. For mit åg er godt og min byrde er let. Langt tilbage i tiden fremstår åget altså som en måde at bære en tung byrde på, men tillige angiver det en form for underkastelse.
Åg brugtes også til dyr, nemlig til trækstude. Det blev lagt over to studes nakker og fastgjort til deres horn, så kunne de sammen trække vogne, plove og andre redskaber.
De åg som findes på vore museer er ikke af høj alder. Og for øvrigt er det vanskeligt at datere en brugsgenstand, som i sin formgivning ikke har ændret sig i adskillige hundrede år og sjældent bærer et årstal. Gennem billeder er det muligt at dokumentere brugen af åg. Et låg til en æske på Bakkehusmuseet er dekoreret af Kamma Rahbæk og viser en malkepige med åg og to mælkespande ud for en gård. Billedet er fra ca. 1825.
Åg fra gård på Odden, angives at være ca. 200 år gammelt. Vestsjællands Museum
Oplysninger om de åg som befinder sig på museum giver os et nuanceret billede af fortidens brug af åg. Københavns Museum har et åg, som kommer fra Kommunehospitalet, hvor det blev brugt til at bære madspande rundt på de forskellige afdelinger. Et åg i Nyborg Museum menes at have været brugt til at bære malerbøtter og et par andre åg har efter deres givers oplysning haft samme brug. Sydvestjysk Museum har et åg, som blev brugt til at bære spande med sandorme, som blev opgravet i Vadehavet til madding ved krogfiskeri. Samme museum har et åg, som blev anvendt af et bageri til at bære vand fra den offentlige brønd hen til bageriet. Middelfart Museum har et åg, som er læderpolstret, og det har tilhørt en arbejdsmand i byen og har måske været brugt ved jordarbejde, hvor man vanskeligt kunne komme til med trillebør. Museum Vestsjælland har et åg i jern fra Syge- og forsørgelsesanstalten i Holbæk. Det angives brugt af hønsemanden. Fiskeri- og Søfartsmuseet ejer et grønmalet åg, der har været brugt til transport af petroleumsdunke hen til kystbåde, der lå ophalet på stranden. Færgegårdens Museum har et åg, der brugtes af en murermester, når der på byggepladsen skulle hentes vand til mørtel og cementblanding, og i Silkeborg er et åg, der har været anvendt til at hente vand til papirfabrikken. Patienterne på det psykiatriske hospital i Middelfart hentede vand fra en vandgrøft med et åg. Vandet var til hospitalets urtehave, som forsynede køkkenet med grøntsager.
Vandbærer i Ribe, oliemaleri af Peter Tom-Petersen 1885. lauritz.com
Nogle åg er bemalet og nogle dekoreret med udskæringer, men de fleste er umalede. Bemalede åg er siden blevet brugt som dekoration i danske hjem på linje med andre almueredskaber. I dette tilfælde som et minde om dengang man malkede køer på gården. Men som mange andre nyttige og funktionelle genstande indgår åget ikke i den verden som omfattes af begrebet antikviteter. Fremstilling af åg finder ikke sted, men det, som man i fortiden har lavet i værkstedet med økse, sav, huljern og bugthøvl, det kan selvfølgelig fremstilles den dag i dag.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 20. juni 2023]
