Museumsnumre 6: Briller

I museumssamlingernes gamle emnekatalog, blandt museumsfolk kaldt den grønne registrant, findes en gruppe af genstande i kategorien genstande til personligt brug. Gruppen omfatter f.eks. briller, og om noget så må briller siges at være meget personlige brugsgenstande. Det er en genstandsgruppe, som aldrig rigtig har haft antikvitetsmarkedets interesse, eller sagt med andre ord, gamle briller er ikke noget værd. Heldigvis har en del briller fundet vej til museernes samlinger, så man kan få et overblik over hvem der brugte briller, og hvordan de gennem tiden så ud. De var nemlig som mange andre personlige ting underlagt moden.

Som bekendt er synet en af menneskets vigtigste sanser, og når der ikke tegnes et skarpt billede på nethinden, er man synshæmmet. Man taler om nærsynethed og langsynethed. I første tilfælde har man brug for at bære briller, mens de langsynede kan nøjes med læsebriller. Med alderen bliver synet dårligere, og de fleste ældre har brug for briller. Omkring 60 % af befolkningen bruger briller, og for folk over 60 år er hele 90 % brillebrugere. Nærsynethed er et voksende problem. Synsforringelsen rammer i dag 18 % af de 14-17årige, og godt en tredjedel af den voksne befolkning er nærsynede. Overalt i verden vokser antallet af nærsynede, så WHO mener at 50 % af verdens befolkning i 2050 vil være nærsynede.

Det er altså gået tilbage med menneskets synsevne. Alligevel må vi antage at der også var nærsynede mænd, som måtte blive hjemme, når andre drog i viking og i middelalderen nærsynede munke. Netop hos munkene i klostrene i Norditalien dukkede i det 13. århundrede de første briller op. Det var her, man læste og skrev meget. Først århundreder senere kom briller i brug i Danmark, og større udbredelse fik de gradvist efter 1800. De ældste briller på museum er angiveligt fra Lolland-Falster Stiftsmuseum, dateret til 1749 og engelske af oprindelse.

Brillerne på de danske museer hører hjemme i perioden 1800 – 1950. Omkring 1000 museumsnumre er briller eller relateret til briller. Mange af brillerne er fulgt med ved aflevering af effekter fra diverse dødsboer, og det er meget begrænset, hvad der er oplyst. At få oplyst: ”Gamle, sjældne briller, rustne” gør ikke nogen klogere. Det er et problem i museernes samlinger, når genstande ikke er veldokumenterede eller velbeskrevet. Kun få museer som eksempelvis Nordsjællands Museum synes at have interesseret sig for denne genstandsgruppe. Ikke meget er indsamlet aktivt. Heldigvis er der spredte informationer, så man også for brillernes vedkommende kan få et vist overblik.

Dette overblik støttes af eksistensen af et utal af billeder, portrætter, hvor folk bærer briller. Brugen af briller bredte sig efter 1800. Blandt guldalderens berømtheder var læsebriller meget udbredt. Søren Kirkegaard, Steen Steensen Blicher, F.C. Sibbern, Christian Winther, Carl Bagger, H.P. Holst m.fl. brugte briller.

 Digteren Henrik Hertz portrætteret 1848 i litografi. Han var en af romantikkens digtere, sværmede for Johanne Louise Heiberg og var på rejse i Italien med H.C. Andersen. Fra ungdomsårene var han meget nærsynet, måske en følge af hans enorme læselyst. Hans ovale briller er typiske for tiden og antyder en mand med litterær beskæftigelse, kbh.billeder.

 Fotografi af teaterhistoriker Thomas Overskou 1860-erne. Overskou oplevede englændernes bombardement af København i 1807. Han bærer ovale metalindfattede briller fra tiden omkring 1850, kbh.billeder.

Materialet, indfatningen af brilleglassene, er for de ældre brillers vedkommende lavet af messing eller stål. Senere kommer nikkel og horn i brug. Af og til forekommer fornemme briller med sølv- eller guldindfatning. 1800-tallets briller var ovale og først hen mod år 1900 blev runde briller det almindelige. De ældste briller havde små ovale glas, lige stænger og var spinkle. En særlig læsebrille uden stænger var næsebrillen, ”pincenez”, hvor et stykke fjederstål kunne fastklemme brillen på næsen. En anden type uden stænger var de såkaldte lorgnetter, hvor brillen holdes for øjnene ved hjælp af en stang.

Man opbevarede sine læsebriller i et etui, futteral eller som det også hed et brillehus. Det kunne være smukt udført og dekoreret eller simpelt som et bevaret brillehus fra Billund Museum, nærmest huggehusarbejde i træ. Sommetider er der ejernavn på etuiet. Blå glas forekommer i enkelte gamle briller og skulle antagelig beskytte øjnene mod stærkt lys. Andre former for briller var svejsebriller og motorbriller, som Museum Nordsjælland har i sin samling. Hertil kommer et par grønne beskyttelsesbriller i plastik anvendt i forbindelse med brug af en højfjeldssol. Skjern Museum ejer et par beskyttelsesbriller benyttet ved stenslåning.

Briller blev brugt af folk, som havde brug for dem og råd til dem, f.eks. på Als toldassistent Koch og gårdejer Jakobsen. Fattigfolk kunne ikke bekoste den slags.

I 1920-erne og 30-erne kom den såkaldte sygekassebrille frem. Det var runde stålindfattede briller med stænger, som sluttede rundt om ørerne og derfor sad godt fast. De blev vidt udbredte, da sygekasserne gav tilskud til anskaffelse af briller. Også mørke runde hornbriller blev populære i mellemkrigstiden.

 Sygekassebriller fra Ålborg Museum. Brillerne har tilhørt byrådsmedlem for DKP og senere SF Christian Brink Madsen 1930-erne

 Mørke kraftige hornbriller var næsten et varemærke for Poul Henningsen og mange i kulturlivet i 1930-erne. Karl Bjarnhof og Thit Jensen havde hornbriller. Denne brilletype gav ansigtet mere karakter modsat de spinklere stålbriller, forfatterweb

Efter anden verdenskrig blev der større variation i brillernes form og udseende. Plastik blev brugt til indfatning af brilleglas. Der blev også større forskel på mænds og kvinders briller, idet kvinderne foretrak mere form og farve. ”Cat eye”, var en brille designet til kvinder. Generelt indgik brillerne nu i påklædningen og denne skulle fremhæve personens stil og karakter.

 Kvindebrille af typen ”cat-eye” fra 1950-erne, Nordsjællands Museum

 Herrebrille fra ca. 1965, Sorø Museum

1970-erne blev eksperimenternes tid. Firkantede briller kom på mode og brillerne var undertiden så store, at øjenbrynene sad inden for glasset. I 80-erne og 90-erne blev de klassiske metalstel atter populære, og den runde form fik en renæssance. Brillestel af titanium fremkom og briller med stærkt reduceret indfatning var et særligt raffinement. I 00-erne blev der ”comeback” for tidligere tiders brillemode, bl.a. kraftige stel og ”cat-eye” modeller. Brillefabrikationen er nu overtaget af de store internationale modehuse f.eks. Saint Laurent, Armani, Boss, Gucci m.fl. De senere års brilletyper er endnu ikke kommet på museum, men gemmer sig i skuffer i de private hjem. Det turde være en oplagt og interessant opgave at lave en museumsudstilling om brugen af briller i det lille kongerige.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 6. september 2022]