Menu
Forrige artikel

Museumsnumre 63 - Lokomobil

Kategori: Temaer
Visninger: 1689

 

Store maskiner kræver plads og derfor er der ikke så mange museer, som ejer et lokomobil. Et lokomobil er en dampmaskine på hjul, og lokomobiler fik stor betydning i det industrialiserede landbrug. De første lokomobiler dukkede op i England omkring 1840 og efterhånden spredte ideen om transportable dampmaskiner sig til andre europæiske lande. Sagen var den, at man i landbruget havde brug for dampkraft, men kun lejlighedsvis og især efter høst til at trække et tærskeværk. Det var ikke rentabelt at have en dyr maskine stående uvirksom, så løsningen blev en dampmaskine på hjul, som kunne flyttes fra gård til gård. Lokomobilet kunne også benyttes til andre opgaver, f.eks. til at ælte tørv eller til at trække pumper og transportbånd. Lokomobiler blev derfor brugt i mosebrug. Et lokomobil kunne desuden finde anvendelse i skovbrug til at trække save og til kvashugning. I forbindelse med vindmølleri kom lokomobiler også i anvendelse til at trække kværnene, når vinden var for svag, eller det var stille, men de fleste vindmøller installerede stationære glødehovedmotorer, da de kom frem.

 Tegning af Fowlers lokomobil, fynhistorie

De første lokomobiler blev importeret fra England og mærket Marshall & Sons var en af de engelske virksomheder, som leverede til Danmark. John Fowler i Leeds var et andet mærke, man indkøbte. Der gik dog ikke mange år, før man også i den danske maskinindustri begyndte at bygge lokomobiler. Et af de firmaer, som tog fat, var Møller og Jokumsen i Horsens. Virksomheden Kramper og Jørgensen også i Horsens producerede glødehovedmotoren Gideon, og de fremstillede også et lokomobil drevet af en glødehovedmotor. Det blev nu ingen succes. Fabrikken A/S Vulkan i Maribo fremstillede lokomobiler fra 1894. Virksomheden gik senere over til at fremstille jernbanemateriel, bl.a. en serie lokomotiver. Dampkraften for et lokomobil var typisk 8-10 hk.

 Lokomobil med motor, Industrimuseet Horsens

I andelstiden blomstrede samarbejdet på landet. Andelsmejerier blev grundlagt og i størstedelen af landet blev også oprettet damptærskeselskaber. Alene på Møn var 22 tærskeselskaber. Landmændene i en landsby gik sammen om at købe lokomobil og tærskeværk og opstillede praktiske regler for hvordan tærskningen skulle foregå. Sønderborg Museum har et foto som viser at husmandskolonien Rønhave brugte et lokomobil ved tærskning.

Som regel var der flere karle beskæftiget ved lokomobilet, en kedelpasser og en medhjælper. Såfremt lokomobilet medførte tærskeværk omfattede arbejdsstyrken desuden en opstikker, en ilægger og en aftager af korn, halm og avner. Tærskeværket bestod af renseværk og halmpresse. Lokomobilet var farligt og især det lange remtræk. Det ses på samtidige billeder, at man tit opstillede et plankeværk på den side hvor remtræk og andre hjul var monteret for at forhindre børn og andre pilfingre i at komme galt afsted. Man skulle også passe på gnister eller gløder fra indfyringslåge og skorstenen. Halm og avner var meget brændbart materiale. 

 Fotografi af lokomobil med tærskeværk, Svaneke 1910, Nexø Museum

Tærskedagen var noget særligt, og fra Bornholm har en meddeler fortalt om besøg af et lokomobil med tærskeværk i hans barndom: Hele vogntoget kom i en række, trukket af sin Ford traktor (lokomobil), og derefter tærskeværket, halmpresse og en vogn med div. nødvendigheder. Der blev som regel startet med at stille op, så der morgenen efter var startklar. Ved titiden kom min far med glas og hvidtøl i en 5 liter flaske og så var der pause, ca. 10 min. Min mor var kendt som en god kok, og kl. 12 var der så fællesspisning, som tit bestod af oksekødsuppe, som mandskabet selv havde valgt. Alle mand blev bedt om at ryste jakker og andet tøj før de gik ind, for alle havde nemlig tøjet fuld af mus. For middagsmaden kunne far nu trække 2.00 kr. fra for hver deltager. Kl. 15.00 var der så hvidtøl /kaffe og varm kringle efter behag bagt af mor. Tiden passede altid med, at der kunne pakkes ned og klargøres til næste sted. (Bornholmernes historie)

Lokomobilernes glansperiode var fra 1890 til 1945. Med fremkomsten af dieselmotoren og elektromotoren fik man efterhånden stationære motorer, som kunne løse den enkelte gårds behov, og man undgik at vente på, at et lokomobil blev til rådighed. De mindre motorer var desuden langt nemmere at håndtere og ikke så farlige som det ildsprudlende uhyre, man trak rundt fra gård til gård. Lokomobilerne blev skrottet, da de gik ud af brug, og kun få har overlevet på museum. Maribo Frilandsmuseum har et pragteksemplar, som blev anskaffet i forbindelse med sukkeroedyrkning på Højbygård. Lokomobilet er fra Fowlers fabrik i Leeds og blev anvendt til at pløje de tunge lerede jorde. Ved et ståltov blev ploven trukket hen over marken af lokomobilet. Pløjning ved hjælp af lokomobil blev forsøgt flere steder, og Landbrugsmuseet, Gl. Estrup har et billede af en forsøgspløjning på Nørre Fælled i København med lokomobil. Begivenheden fandt sted i 1869. Men pløjning med dampkraft blev aldrig nogen succes. Hestekræfter måtte klare den sag indtil motortraktorer overtog arbejdet. 

Lokomobil på Industrimuseet i Horsens.

En bevaret kedelpasserbog på Dansk Landbrugsmuseum viser de daglige optegnelser af fyrbøder L. P. Rasmussen, Rødvig i årene 1910 – 1917 for et 8 hk lokomobil af mærket Massey Harris. Heraf fremgår daglig arbejdstid, kedelrensning og fabrikstilsyn af kedlen. Alle lokomobiler skulle have en kedelpasserbog. Der var skam orden i sagerne.

 Fungerende lokomobil på Hjerl Hede Frilandsmuseum

Lokomobiler er i dag ligesom gamle traktorer blevet et samleobjekt i visse kredse, og der er lagt et stort arbejde i at restaurere dem. Man viser dem frem og sætter dem i gang ved særlige lejligheder i Sverige, Holland, Tyskland og England. I Danmark skal man dog lede længe for at se et fungerende lokomobil. I Græsted er hver pinse et dampmaskinetræf, hvor bl.a. udenlandske dampentusiaster dukker op med deres maskiner, deriblandt lokomobiler. Hjerl Hede Frilandsmuseum har et lokomobil, som kan fungere. Det stammer fra et mosebrug i Engesvang og er opstillet med remtræk til en sav. Af og til fyres der op i lokomobilet og saven går. Andre velbevarede lokomobiler findes på Teknisk Museum (2 stk. Marshall and Sons), på Industrimuseet, (et stk. Marshall and Sons) og på Landbrugsmuseet Det Grønne Museum (et stk. Marshall and Sons og et stk. Lincoln). Det er karakteristisk at disse lokomobiler er reddet fra skrotning i 11. time i 1950-erne, dengang epoken med dampkraft sluttede. Dampmaskinerne forsvandt fra fabrikkerne og dampskibene fra havet. Den ny epoke blev dieselmotorernes og elmotorernes tid.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien "Museumsnumre" her

[Historie-online.dk, den 9. januar 2024]

Forrige artikel
Se relaterede artikler
Museumsnumre 52 - Amuletter
Museumsnumre 77 - Begmand
Museumsnumre 74 - kaffevogn og pølsevogn