Museumsnumre 69 - Skydeskive og papegøje
”Han har skudt papegøjen” siger man, og de fleste ved, at den omtalte person har haft heldet med sig. Men hvad er det med den papegøje? De flyver jo ikke rundt på vore breddegrader.
Det handler om fugleskydning eller rettere, det handler om at skyde til måls i festligt lag, og man skød efter en fugl anbragt øverst på en lang stang. At skyde til måls efter noget er nærmest en menneskelig tilbøjelighed, og man behøver ikke udlede noget jagtinstinkt eller en militær tendens i den anledning. Det er leg og konkurrence. Undertegnede har sænket utallige tomme flasker, idet vi drenge skød til måls efter flasker, vi satte ud i havnen. Denne leg med at skyde til måls blev en del af købstædernes selskabelige liv i 1600-tallet. Der blev oprettet skyttelaug i mange danske byer. Disse skyttelaug var selskabelige foreninger for byens borgere. En af de ældste og største var Det kongelige københavnske Skydeselskab, som havde udviklet sig fra Hellig Trefoldighedslav i det Danske Kompagni, et købmandsgilde. Formentlig skal skydeselskaberne ses som erstatning for de middelalderlige gilder, der opløstes i renæssancen. Inspirationen til skydeselskaber kom fra udlandet. I Frankrig og Tyskland havde man allerede i 1500-tallet mange skydeselskaber.
Der blev skudt mod fuglen, en papegøje, efter særlige regler, og den, som havde flest træffere, blev årets fuglekonge og fik fuglekongekæden, som skulle bæres og forvares til næste års skydning. Det drejede sig ikke kun om at skyde til måls, men i lige så høj grad om fest med optog, rigelig mad og drikke og dans. Undervejs var der taler og sange og morsomheder brødrene imellem.
Skydeskive fra Slagelse dateret 1839 viser hvordan stangen med papegøjen var opsat. Man skød op mod fuglen på toppen af stangen. Slagelse Museum
Skyttelaugene dukkede op over hele landet. I Sønderborg skød man til måls efter en papegøje i 1602, og i Odense begyndte man at skyde efter papegøje uden for Vesterport i 1632. Åbenrå fik skyttelaug i 1744, Assens 1747, Helsingør 1764, Svendborg 1815, Horsens 1844 og Silkeborg 1857. Skyttelaugene havde kongelig godkendelse, og medlemmer af skyttelauget var byens købmænd og nærings-drivende, folk som havde borgerbrev. Man skulle betale et årligt beløb for at være medlem, og det sikrede de store skytteforeninger en vis økonomi. I København havde skydeselskabet sin egen bygning. Først i Kompagnihuset i Kompagnistræde, og i 1782 flyttede selskabet uden for voldene. Man rykkede ind i et nyopført hus på Vesterbro, hvor der blev indrettet selskabslokaler og bag huset skydebane. Her var i sommermånederne ugentlig skydning. En gang årligt afholdt man kongeskydning, hvor majestæten var til stede. Bygningen rummede senere i mange år Københavns Bymuseum.
I mange byer havde man en skydebane uden for byen. Hertil gik skytterne i optog klædt i festtøj, når den årlige skydning skulle foregå.
Skyttetegn med vedhæng, Det kgl. Københavnske Skydeselskab, Københavns Museum
De ældste papegøjer var af træ. Nationalmuseet har en papegøje af blik, der er forgyldt. Den angives at have været brugt ved fugleskydning. Papegøjen havde forskellige dele: vinger, hoved, hale, kløer og brystplade. Ramte man brystpladen var det en fuldtræffer. Der er også bevaret forskellige mærker og emblemer fra fugleskydning. Adskillige museer ejer bøsser til fugleskydning. Det er typisk perkussionsgeværer af stor kaliber og med langt træskæfte, som kunne hvile i et skydeleje. Senere brugtes militære geværer model 1867 Remington og model 1889 Kragh-Jørgensen, som blev forsynet med ny visér.
Fugleskydningsbøsse fra Roskilde Fugleskydningsselskab, stiftet i 1787. I begyndelsen foregik skydningen ved havnen, men senere i Boserup Skov. Roskilde Museum
Skyttelaugene havde ligesom håndværkerne artikler, regler, for hvordan man skulle opføre sig. F.eks. skulle skytterne møde hinanden med høflighed og god enighed. Og det var tilladt at bruge munterhed, men ikke at bruge grove eller uanstændige ord ej heller at antaste en anden. Sværgen og banden var forbudt og skulle straffes med bøde. Før og mens der blev skudt, måtte man kun drikke til nødtørft, altså ingen fulde skytter! Oprindelig havde hver mand sin bøsse, men det blev afskaffet og skyttelauget havde fugleskydningsbøsser, som man stillede til rådighed under skydningen. Man fik et skydenummer og skød af flere gange, og man kunne endda lade andre skyde for sig, hvilket kan forekomme usportsligt, men var en venlighed mod de borgere, som ikke kunne skyde af den ene eller den anden grund. At blive fuglekonge var ikke kun en hæder. Det var også forbundet med adskillige udgifter, og nogle medlemmer kunne skyde godt, men de kunne ikke betale, hvis de vandt. Fuglekongen bar en forgyldt kæde og et grønt bånd med sølvplader.
Skydeforeningsfane fra Skive Fugleskydningsselskab, Skive Museum. Der blev marcheret til skydning under fanen og tit havde skydebrødre også musik med.
Efterhånden begyndte man også at skyde til måls mod en skydeskive. Denne var en cirkelformet plade af træ bemalet med koncentriske cirkler og en plet i midten. I den florissante periode udvikledes den skik, at hver fuglekonge skulle levere en ny skydeskive med skydebroderens navn og dato. I Det kongelige københavnske Skydeselskab skulle hvert nyt medlem give en bemalet skydeskive, som blev ophængt i Skydeselskabets hus. Disse skiver blev forsynet med kunstnerisk udsmykning, et lille oliemaleri, som havde forbindelse til skydebroderens metier, en købmand viste måske sit pakhus og varelager, en søkaptajn et billede af sit skib osv. De ældste af skiverne har skudhuller, mens de nyere ikke blev brugt til skydeskive, men hængtes op som udsmykning. Det kostede penge at få lavet disse skydeskiver, så ikke alle steder fulgte man denne tradition med bemalede skydeskiver for at markere sin status som ”honet” borger. For os i eftertiden er disse bemalede skydeskiver en fremragende kilde til byhistorie og erhvervshistorie længe før fotografiet gjorde sig gældende. Store samlinger af sådanne skydeskiver findes især fra København og fra Helsingør.
Skydeskive fra Københavns Kgl. Skydeselskab. Skiven er for rebslagermester Holm dateret 1866 og maleriet viser Asiatisk Plads med skibe på bedding. Holm leverede kilometervis af tovværk til skibsrigninger. Nationalmuseet
Skydeskive fra Kolding borgerlige Skytteforening. Skiven er fra 1897 og maleriet viser udsigt mod Kolding by og nederst Nyboder i København, Koldinghus Museum
Enevælden blev afløst af en folkevalgt regering. Den nye tid medførte opløsningen af laugssystemet. Nogle skyttelaug og fugleskydningsselskaber blev opløst, men andre fortsatte i bedste velgående. De fik dog konkurrence af nye skydeforeninger med et andet formål end selskabelighed.
I årene efter 1849 udviklede sig en stærk nationalisme. Det danske monarki kom i krise, idet den tyske befolkning i Holsten ville være en del af Tyskland, som man ønskede samlet til én stor stat. Danmark kom i krig to gange og tabte i 1864 og måtte afstå hertugdømmerne, også den del som var beboet af dansksindede. Dette blev anledning til grundlæggelse af skytteforeninger i hele landet. Baggrunden for skydeøvelser var nu ikke længere selskabelig målskydning. Det drejede sig om at træne den unge mandlige befolkning til krig og gøre dem til gode soldater i kampen mod prøjserne. Schweiz var et foregangsland og en rollemodel for bevæbning af befolkningen, og såvel i militære kredse som i det nye oppositionsparti Venstre anså man det som en folkesag at forberede ungdommen til forsvar af fædrelandet ved gymnastik og skydeøvelser. Skytteforeningerne modtog penge fra staten og organiseredes i kredse. En overbestyrelse i København var øverste myndighed. Der blev oprettet omkring 150 skytteforeninger. Svendborg Amts Skytteforening i 1865 var den første amtsskytteforening og i de følgende år fulgte de øvrige amter med.
Skydeskive, Neuruppin tryk ca. 1870, Roskilde Museum
Der gik ikke lang tid, før det i skytteforeningerne kom til konflikt mellem på den ene side de kræfter, som støttede den konservative regering, dvs. godsejere, officerer og nationalliberale borgere og på den anden side bønder og borgere som støttede oppositionen i rigsdagen dvs. partiet Venstre. Mens de konservative så skytteforeningerne som en forskole til den stående hær, ønskede mange i oppositionen at skytteforeningerne skulle være lokale selvstændige foreninger, som om nødvendigt kunne udvikle sig til en folkehær.
Det lykkedes De danske Skytteforeninger at hindre en militarisering af skyttebevægelsen, og man indførte sport og gymnastik som en del af bevægelsens aktivitet. I 1880-erne under provisoriet stod Højre mod Venstre, og på landet overtog Venstre skytteforeningerne. Venstrefolk oprettede riffelforeninger i tråd med tanken om at bevæbne befolkningen, nu også mod antiparlamentariske kræfter på Christiansborg. Estrup-regeringen svarede igen ved at forbyde skydning uden tilladelse og oprettede et gendarmerikorps, der skulle patruljere i landdistrikterne. For at opnå større indflydelse i overbestyrelsen af skytteforeningerne startede Højre Akademisk Skytteforening og Københavns Skytteforening. Da Estrup i 1894 gik af, og systemskiftet kom i 1901, forblev skytteforeningerne stadig en kampplads mellem forskellige interesser. De som vægtede gymnastikken brød ud og dannede i 1929 De danske Gymnastikforeninger, mens de gamle skytteforeninger blev omorganiseret i 1930 og fik navnet De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger.
Medlemmer af Skads Skytteforening 1907, Esbjerg Byhistoriske Arkiv
Den selskabelige fugleskydning forsvandt ikke under forfatningsopgøret. Der kom endda nye fugleskydningsforeninger til. Men efter 1920 blev der færre skydeselskaber. Fugleskydningen har dog overlevet i Ålborg, Silkeborg, Horsens, Århus, Haderslev, Kolding, Nyborg, Helsingør, København, Roskilde, med flere steder. Fugleskydning foregår også som aktivitet i forskellige foreninger og ved festlige lejligheder. Det er en gammel tradition, som nægter at dø ud selv i en digital verden. Det er tankevækkende.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler serien ”Museumsnumre” her
[Historie-online.dk, den 27. februar 2024]
