Museumsnumre 75 - Sneppert og kopsætningsglas
Sneppert, ordet kendes ikke mere fra daglig tale, men det betegner et lille apparat, man bruger til åreladning. Åreladning, på latin venesectio, er en praksis, som går tilbage til antikken. Også i Danmark var åreladning engang et ofte forekommende indgreb, hvorved man håbede at kurere diverse sygdomme og onder. Lægevidenskaben var under udvikling i 1600-årene og især gjorde anatomien store fremskridt, idet man dissekerede menneskekroppe og på den måde skaffede sig viden om kroppens organer og deres forskellige funktioner. I 1787 var man nået så langt, at et kongeligt kirurgisk akademi blev oprettet i København. Det fik til huse i den bygning, som i dag rummer ”Museion”, alias Medicinsk Historisk Museum.
Åreladning gengivet i middelalderlig fransk håndskrift ”Le Livre de Santé”, wikipedia
De gamle forestillinger om, at sygdomme skyldtes ubalance i kroppens væskesystemer og skadelige væsker i kroppen, var stadig fremherskende i 1600- og 1700-tallet. Det var ligefrem almindeligt, at sunde mennesker lod sig årelade et par gange om året for at komme af med de skadelige væsker. Man forsøgte også at helbrede sygdomme ved at udtømme de onde væsker fra den syge. Antallet af uddannede læger var meget begrænset. Ingen måtte praktisere som læge uden den medicinske doktorgrad. Kun få blev uddannet, og de foretog ikke kirurgiske indgreb. Åreladning var et arbejde som tilfaldt de såkaldte bartskærere, datidens kirurger. Hver større by havde et par bartskærere og garnisonsbyer tillige en eller flere feltskærere. På landet var det ofte smeden, som foretog åreladning. I øvrigt var der i landbefolkningen en udbredt fatalistisk holdning til sygdom: ”Den Gud vil bevare er uden fare!”
I den enkleste form var åreladning et snit i armen udført af bartskæreren. På den måde åbnedes en blodåre, en vene i armen, og blodet løb ned i en skål, indtil man valgte at stoppe det og blodet koagulerede omkring såret, og åreladningen var slut. Snittet i armen skulle lægges præcist på blodåren, hverken for dybt eller for langt. Til hjælp i den kritiske fase af åreladningen havde bartskærere et lille instrument, snepperten. Det var en kniv som ved et tryk udløste en fjeder med en lille kniv, der slog hul på armen på det ønskede sted og med den ønskede præcision. Der var regler for, hvilke årer der skulle slås for hvilke sygdomme. Endnu under koleraen i 1853 blev åreladning anbefalet som behandling af syge. Men få år efter kom opdagelsen af bakterier som sygdomsårsag og åreladning blev som almen medicinsk behandling opgivet.
Adskillige danske museer ejer den lille genstand, hvilket viser at åreladning har været praktiseret over hele landet. Der er næsten tale om en model, nemlig en lille jernkniv monteret i et fladt aflangt messinghus med en fjedermekanisme og i udslået tilstand ses en lille halvmåneformet kniv.
Sneppert af gængs model fra 1700-tallet, Kalundborg Museum
Museerne har i deres samlinger også en anden type sneppert, og den hører sammen med et såkaldt åreladningssæt, en lille kasse med en række små glas, såkaldte kopsætningsglas. Denne type sneppert er nærmest firkantet og har ikke én men adskillige små knive, som udløses ved et tryk på en knap. Proceduren var at opvarme en række kopsætningsglas. Et glas blev anbragt på huden og ved afkøling kom der et undertryk i koppen, som medførte øget blodtilførsel under huden. Derpå blev snepperten brugt, og der udtrådte blod igennem de små ridser i huden, som snepperten lavede. En ny varm kop kunne sættes på og på den måde hentedes mere blod ud gennem ridserne.
Kopsærtningssneppert også benævnt skarifikator, Museion
Et glas og en tinkop brugt til kopsætning, Steno Museum
Christian d. 8.s dronning, Caroline Amalie, fik i 1840-erne hver måned foretaget kopsætning. Ved hoffet benyttedes også igler til åreladning. Lægeigler kunne man købe på apoteket og sætte dem på huden, hvor de satte sig fast og sugede blod. Iglerne sattes dér, hvor dårligdommen var. Da Christian 8 i januar 1848 efter et besøg på fregatten ”Valkyrien” blev forkølet, ordinerede livlægen en åreladning. Det blev kongens død, da han derved pådrog sig en blodforgiftning. Han døde nogle uger efter åreladningen.
Christian d.8. modtager B.S. Ingemann med reformforslaget for Sorø Akademi. Kongen har sin venstre arm i slynge efter åreladningen, som medførte blodforgiftning, koloreret tegning, De kgl. Samlinger
Kopsætning, på engelsk ”cupping”, er en metode, der stadig bruges for at skabe bedre blodomløb. En skønhedsklinik angiver 10 fordele ved ”cupping massage”, hvoriblandt reduceret stress, opstrammet hud, styrket immunforsvar, afgiftning af kroppen og bedre fordøjelse, anprisninger som nok skal tages med et gran salt.
I vore dage årelades folk også på sygehuse. Hvidovre Hospital bruger åreladning, hvis folk har for meget jern i blodet eller for mange blodlegemer eller på anden måde har noget i blodet, som ændrer dets tykkelse og sammensætning. De fleste åreladninger sker dog for at give blod til sygehusene. Der tappes omkring 450 ml. af gangen.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her
[Historeie-online.dk, den 9. april 2024]
