Museumsnumre 79 - kakler og kakkelovne

Når en fejl gentages længe nok, så ender det tit med, at fejlen etableres som en ny sandhed. Sådan er det gået med mange genstande, der gennem tiden har fået forkerte navne. Et eksempel på dette er ordet kakkel. I Den Danske Ordbog kan man læse: Mindre, som regel firkantet flise der er glaseret på forsiden og evt. dekoreret, oprindelig af brændt ler, senere også fajance el.lign. Men i Kalkars ordbog over det danske sprog dækkende perioden 1300 – 1700 anføres: Et lerkar til at danne ovne af. Og denne forklaring belægges med et citat fra 1577: En kakelovn hvortil der anvendtes 91 kakler.

Lad os antage at Kalkars forklaring er den oprindelige og se om denne antagelse kan verificeres gennem det genstandsmateriale, som findes i landets museer. Det nytter ikke, at vi leder efter kakkelovne eller kakkel, for gør vi det, så havner vi i en situation hvor navnet er overført på en ny genstandstype. Vi må lede efter de ovne, som blev opmuret af lerkar.

Fragmenter af grønglaserede ovnkakler, københavnske jordfund. Motiverne er meget verdslige: en trommeslager, et elskovspar og en kvinde, som spiller et spil. Nationalmuseet

I adskillige museer bl.a. i Ribe og Aalborg findes der ovnkakler. Det er grønglaserede lervarer ofte med dekorationer eller relieffer. De fleste dateres til 1500-tallet. Mange er fundet som fragmenter ved udgravninger i de gamle byer. Ovnkaklerne er rektangulære eller kvadratiske med en hulning med kant på bagsiden, som gør det muligt at sætte dem op i mørtel. En anden type findes, nemlig de såkaldte kakkelpotter. Det er lervarer formet på en drejeskive og brændt. Bunden er flad og leret er trukket ud i en kvadratisk form. De måler ca. 8 x 13 cm med en bunddiameter på ca. 7,5 cm. Disse potter af rødler er sommetider glaseret, men har i øvrigt ingen dekorationer.

 Ribe Museum har en velbevaret grønglaseret ovnkakkel. Motivet er Samson i kamp med en løve

 Ribe Museum har også dette jordfund, en bevaret kakkelpotte

Vi står med to typer ovne fra senmiddelalder og renæssance opbygget af kakkelpotter eller kakler. Det må antages at ovntypen med kakkelpotter er den ældste, og denne type overlevede helt op til 1800-årene. Midtjyllands Museum har mange gode optegnelser fra jydepotteegnen.  I Hammerum Herreds Tingbog er 13.04. 1689 indført et syn over en øde gård i Lind, ”som Christen Aabenrage (Aabenraa) hafuer tilhørt”. Der nævnes en trefags stue (m. bræddeloft), hvori en "kackeloffen opsat af gryd (er)". Flere meddelelser fra gamle folk i Midtjylland beretter, at potteovne med firkantede potter var i brug i deres ungdom. Potterne var muret op i et hjørne af stuen med bunden indad og hulningen udad, og de var bilæggerovne, dvs. der blev fyret fra naborummet gennem et hul ind til skorstenen. Potternes store overflade gav en stor varmeudstråling til stuen. Denne ovntype var udbredt i hele landet.

I Sallinggården på Frilandsmuseet, nedtaget i 1958, fandtes en bevaret kakkelpotteovn opmuret med jydepotter, foto Nationalmuseet

I fiskerleje Sandhagen på sydspidsen af Langeland blev bebyggelsen forladt i begyndelsen af 1600-tallet efter oversvømmelser og nedgang i fiskeriet. Stedet blev udgravet i 1950-erne og her fandt man i tomterne og slipperne mellem de 18 bygninger mange skår af kakkelpotter. I det forblæste og udsatte fiskerleje har der været god brug for ovne i husene.

Rekonstruktion af kakkelovn med grønne kakler med motiver fra det gamle testamente, burgverein partenstein.de

Samme sted fandt man også et stort antal fragmenter og enkelte hele eksemplarer af de rektangulære og kvadratiske kakler, som blev brugt i renæssancens fine ovne. Især i et af husene fandtes kaklerne. De er grønglaserede og med religiøse eller verdslige motiver. En har Maria med barnet, en anden Johannes Døberen. De verdslige motiver er bl.a. Christian 2. med Den gyldne Vlies om halsen og en ukendt fyrstelig dame. Flere kakler er mærket Hans Bermann 1563. Disse kakler findes fra Schweiz til Sverige, og de er fremstillet i Lübeck og var altså en importvare. Det er bemærkelsesværdigt, at nogle af fiskerne i et lille fiskerleje lunede sig ved prægtige kakkelovne, men renæssancen var en velstandstid i Danmark, og fiskerne solgte deres fangster i de nordtyske stæder og havde skuder, som de drev handel med. Ikke så få levn af andre luksusgenstande som rhinske pasglas, fajancer og gørtlerarbejde blev fundet i fiskerlejet.

Kakkel fra Knabstrup med billede af Hans af Sachsen, en af reformationens tyske bannerførere. Nationalmuseet har kopieret denne kakkel, som blev solgt i deres museumsbutik. I landsbyen Knabstrup ved Holbæk fremstilledes fra 1622 keramiske varer, heriblandt grønglaserede kakler til ovne

De smukke kakkelovne gik af brug i løbet af 1600-tallet. De blev afløst af støbejernsovne, som blev fremstillet i Norge og senere i danske jernstøberier. Jernovnene var holdbare og gode ovne. De ældste var bilæggere, blev fyret fra den skorsten de var tilsluttet, mens de yngre var vindovne med en låge fortil, som man fyrede gennem. Kakkelpotteovnen overlevede som et fortidigt levn i visse landsdele og visse sociale miljøer, f.eks. på fattiggårdene. Ovne med glaserede kakler overlevede også, fremstillet i begrænset mængde bl.a. af Kähler i Næstved. Og kendt og stadig eksisterende er de såkaldte Christiansfelder kakkelovne. De nye kakkelovne blev eftertragtede til herregårde og palæer, hvor de fik plads som et fornemt dekorativt indslag. Borgmestergården i Den gamle By har i salen en Christiansfelder kakkelovn. I Sverige var disse murede ovne med beklædning af hvide eller polykrome kakler i brug langt op i tiden, og de er nu blevet efterspurgte antikviteter, mens de gamle danske jernovne ikke nyder samme interesse blandt samlere og folk som restaurerer gamle huse.

Fra de polykrome ovnkakler skete en overføring af navnet til produkter som reelt var fliser og ikke kakler, jævnfør betegnelsen hollandske kakler. Samtidig blev navnet kakkelovn overført til de nye ovne fremstillet på de mange jernstøberier. Forvirringen var total og fagfolk har sikkert rystet på hovedet.

Kakkelovn fra Strandgade 6 på Christianshavn. Ovnen stod i lejligheden på første sal.  Nationalmuseet

Slutresultatet er: En kakkelovn er oprindelig en ovn muret af kakler og altså ikke en støbejernsovn. Og en kakkel er oprindelig en brændt lersten til opmuring af en potteovn eller en kakkelovn. Fliser er beregnet til opsætning på vægge og de er plane på begge sider. Fliser og jernkakkelovne har hver deres egen historie. Dem må vi høre om en anden gang.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler i serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 7. maj 2024]