Museumsnumre 85 - kyras

Genstande kommer frem, blive brugt i kortere eller længere tid og forsvinder derpå. Det er, som om mange brugsgenstande følger reglerne for organisk liv. Et af de ord og genstande, som har gennemløbet de tre livsfaser er ordet kyras og det deraf udviklede ord kyrassér.

I museernes samlinger kan vi finde genstanden kyras, og vi kan blive klogere på genstandens brug, og hvorfor kyrasserne forsvandt.

De fleste kender fra film og bøger riddere i panser og plade, men da skydevåben blev en del af den udrustning, de forskellige hære havde, så blev de kostbare rustninger ikke længere brugt. Men brystpanser forsvandt ikke. Det blev brugt i 1600-tallet af soldater til fods og til hest. Fodfolket havde enkle sortmalede brystplader, og i 1700-tallet blev det tunge rytteri forsynet med brystplader, eller som man kaldte det et enkelt eller et dobbelt kyras, når der var såvel brystplade som rygplade. Ordet kyras kommer fra fransk cuirasse og dette igen fra latin og betydninger er af læder. Det giver ikke mening, når man taler om en brystplade af jern, men forklaringen er at denne plades forgænger var et læderharnisk.

Militæret spillede en stor rolle under enevælden. Det var den største udgiftspost i statens, dvs. kongens regnskab. Flåden krævede store summer, og det samme gjorde hæren. Man havde en stående hær med fodfolk, rytteri og artilleri, og soldaterne var hvervede, dvs. professionelle, og de skulle have løn, og det samme skulle de mange underofficerer og officerer. Staten fik sine indtægter fra skatter, afgifter og told, og det kunne knibe med at få betalt de mange regimenter. En af løsningerne på de dyre soldater var at oprette såkaldte nationale regimenter. Til disse regimenter blev udskrevet danske bønderkarle, som fik en vis militær uddannelse. Enevoldskongen Christian 5. og hans søn Frederik 4. fandt andre løsninger. De begyndte at udleje deres soldater. Det drejede sig om ganske mange, og de der lejede kongens soldater brugte dem i diverse krige. De hvervede regimenter blev forstærket med karle fra de nationale regimenter og på den måde endte mange unge danskere deres dage på de europæiske slagmarker. Det startede i 1689 med udsendelse af 6.508 mænd til England, hvor de blev brugt i briternes kampe i Irland. Da irerne var besejret sendtes soldaterne til Holland, hvor de kæmpede mod franske styrker. Da tropperne kunne vende hjem i 1698 taltes 1.457 soldater. De nationale soldater, som deltog, var ryttere fra Sjælland, Fyn og Jylland. I 1692 blev et nyt kontingent af soldater 2.400 mand sendt afsted udlejet for at deltage i den tyske og polske kamp mod tyrkerne. I 1701 sendte den ny konge Frederik 4. omkring 8.000 soldater til Østrig, hvor de blev sat ind i kampen mod de norditalienske fyrstedømmer. Kun halvdelen af dem vendte hjem, og i 1734 gentog sagen sig med knap 7.000 mand, der sendtes til den kejserlige hær.

Digteren Johannes Ewald var en af de mange, som frivilligt gik i krigstjeneste i håb om rigdom og berømmelse. Han deltog i den blodige preussiske syvårskrig mod Østrig og overlevede, men vendte hjem fattig og fysisk nedbrudt. H.C. Andersens far, Hans Andersen, lod sig også hverve som soldat under Napoleonskrigene og vendte ligeledes hjem med et ødelagt helbred, der lagde ham i graven kun 33 år gammel. Der var meget lidt eventyr og gloire i soldaterlivet.

Tilbage til kyrasset og dets brug. Som sagt var det brugt af det tunge rytteri, der i øvrigt var bevæbnet med rytterpistoler eller karabin samt et langt og tungt blankvåben, en rytterpallask. Det tunge rytteri blev brugt til de såkaldte rytterchock mod fodfolk, som var opstillet i rækker på slagmarken. I frontal kamp mod artilleri og musketbevæbnet fodfolk havde rytterne ikke en chance, men kunne de angribe i flanken eller endnu bedre bagfra, skabte de kaos i fodfolket og kunne blive afgørende for slagets udfald. Under revolutionskrigene spillede artilleri og fodfolk den største rolle, men det tunge rytteri bibeholdt man, dog i mindre omfang. Kyrassérerne i den franske hær blev en slags eliterytteri, som også blev efterlignet i Østrig, Preussen og England. I Danmark mente man heller ikke man kunne undvære kyrassérerne. Der fandtes i 1700-tallet to kyrassérregimenter nemlig Slesvigske og Holstenske. Hertil kom livgarden til hest oprettet i 1661, der også blev regnet som et kyrassérregiment.

Illustrationer af to kyrassérer, officer og menig fra Slesvigske Kyrassérregiment, fra uniformsbog 1761

Slesvigske Kyrassérregiment talte 664 mand og var hjemmehørende i Horsens fra 1724. Det er derfor ikke overraskende, at vi finder et kyras bevaret i Horsens Museum. Man ser i kyrasset et mærke efter et skudhul, og det stammer fra det prøveskud, som blev affyret fra 15-16 skridts afstand. Prøveskydningen sikrede at kyrasset havde den fornødne styrke.

En ny hærordning i 1842 afskaffede kyrassérregimenterne, men Hestgarden beholdt man. En eskadron var garden og to andre eskadroner var gardehusarer. Hertil kom seks dragonregimenter. Det tunge rytteris tid var definitivt forbi og Hestgarden var nærmest en paradeeskadron. Ikke desto mindre deltog eskadronen i Treårskrigen uden dog at komme i slag.

Hestgarden under indskibning i Korsør havn 1848, maleri af Otto Bache, wikipedia

Det var ikke kun i Danmark, at kyrasser stadig var i brug. Preussen havde kyrassérer i 1848, og Koldinghus Museum har et prøjsisk kyras, som er dansk krigsbytte ved et overraskelsesangreb i landsbyen Stepping d. 8. aug. 1848. Her var et antal pommerske kyrassérer på forpost og havde indlogeret sig på en gård, da danske herregårdsskytter, frivillige jægere, overmandede kyrassérerne og førte dem bort som fanger. Episoden er sigende for den nye tids kampe. Kyrassérerne tilhørte en gammeldags hærtype, mens de frivillige bevægelige jægere med riflede geværer tilhørte fremtiden. I 1866 blev hestgarden nedlagt, og dermed forsvandt kyrasset og kyrassererne.

Kyras, krigsbytte fra Stepping 1848, Koldinghus Museum

Odense Bys Museer har i sine samlinger et smukt messingkyras, som har tilhørt baron Ludvig Petersdorff.  Det er 48 cm. højt og langs kanter foret med rødt klæde.
Et andet kyras fra Odense Bys Museum er interessant. Det er også et officerskyras for hestgarden. Efter det oplyste har kyrasset tilhørt Frederik 7, der som kronprins var guvernør over Fyn og i en årrække havde bolig på Odense Slot. Kyrasset er bemærkelsesværdigt kort og bredt, hvilket svarer meget godt til kronprinsens figur.

 Hestgardekyras i messing, Odense Bys Museer

 Hestgardekyras, som har tilhørt Frederik 7, Odense Bys Museer

Kyrasser har længe været samleobjekter og et kyras indgår i den særlige interesse som hedder panopli, hvilket er et fremmedord for udstilling af gamle våben opsat som dekoration på en væg. Især på slotte fandt man sådanne ophængninger. Den slags er i dag en usædvanlighed, men besøger man Ebeltoft Militærhistoriske Samling, som er en privatmands livslange indsamling af gamle danske våben, så ser man et kyras som centrum for en våbenopsætning.

Ole Mortensøn

Se de øvrige artikler serien ”Museumsnumre” her

[Historie-online.dk, den 25. juni 2024]