Myter om hekse

En populær opfattelse har været, at det er blevet brændt millioner af mennesker som hekse. Men hvem og hvor mange var heksene egentlig? 

Andre myter har været, at heksebålene er et fænomen, der navnlig hører hjemme i middelalderen. Eller, at det især var kloge koner, der blev brændt, fordi de besad hemmelig kvindeviden om urter, m.m.. 
Den danske hekseforsker Gustav Henningsen har skønnet, at der højst er brændt omkring tusind hekse i Danmark. Fx var der mellem 1612 og 1637 ca. 10 sager om hekseri ved Viborg Landsting, som dækkede Jylland fra Skagen til Kongeåen. Det er kun ca. 10% af de trolddomsanklagede, der kan karakteriseres som egentlige ”kloge folk”.

En gift kone over 50
Den typiske anklagede er en gift kvinde på over 50 år. En statistik over trolddomssagerne ved landstinget i Viborg viser, at 90% af de anklagede var kvinder, at to tredjedele af dem havde passeret de 50 år, og at hele 59% var gift. Forestillingen om den enlige og oldgamle kone holder således ikke. At det navnlig er ældre kvinder, der anklages, hænger sandsynligvis sammen med, at det normalt tager ret lang tid at udvikle et hekserygte.  Rygtet kunne løbe i mange år, uden at der skete nævneværdigt ved det. Men hvis en anklage så blev formuleret og personen arresteret, kunne det myldre frem med flere anklager i forhold til begivenheder, der lå meget langt tilbage i tiden.

Bålene flammede på Christian den Fjerdes tid
Det var første halvdel af 1600-tallet, som var hekseforfølgelsernes storhedstid i Danmark. Netop Christian den Fjerde udsendte i 1617 en forordning "Om Troldfolck oc deris Medvidere". Den gav lovgrundlag for at skelne mellem "rigtige troldfolk" og dem, der blot brugte "galne" og "indbildede" kunster. ”Rigtige toldfolk” havde afsvoret deres kristendom og givet sig til Fanden, hvorimod de, der brugte de "galne" og "indbildede" kunster fx var kloge folk, der signede og manede.
Forestillingen om, at tilståelser blev fremkaldt gennem tortur og ved gejstlige forhør hænger ikke sammen med dét, der var den vedtagne lov. Fx fandtes en bestemmelse fra 1547 som fastsatte, at man ikke måtte underkaste nogen ”pinligt forhør”  før de var dømt, og at "udædiske" menneskers vidneudsagn ikke måtte bruges. Selvom disse bestemmelser kan være blevet omgået i nogle tilfælde, har deres eksistens betydet, at vi ikke i Danmark har set de voldsomme ”kæde-processer” som man kender fra fx Tyskland og Sverige.

Charlotte S.H. Jensen