På jagt efter Mithræum i Rom
Foråret melder sig nu mere og mere her i Rom. Men marts og april er dog fortsat en vekslen mellem sol og regn. Romerne tager det afslappet – meget mere end de mange turister, der fylder godt op i bybilledet. På vores lille stamcafé tales der meget om Papa Francesco og hans svækkelse. Han er rygtedes død et par gange. På Peterspladsen ser man folk knæle og bede for ham. Det er så helt specielt at opleve. Men der er også meget andet rundt om. I flere år har jeg troet, at der ikke var adgang til det Mithræum, der ligger ved Circus Maximus. Så vi gik på jagt endnu engang.
Yderst til venstre en del af Marcellus’ teater. Vi er på via del Teatro di Marcello, der begynder næsten lige ved ”Fædrelandets Alter”. Foto Erik Ingemann Sørensen
Gaden er opkaldt efter Marcus Claudius Marcellus’ teater, Caesar havde ordnet forarbejdet med at få pladsen gjort klar. Men efter han blev myrdet den 15. marts 44, lå projektet stille. Først flere år efter blev teatret bygget efter ordre fra kejser Augustus. Den endelige indvielse fandt sted i år 12 f.Kr., hvor Augustus navngav det efter sin nevø, der var død 11 år tidligere.
Det var ikke en lukket bygning – alt foregik under åben himmel.
Udgangspunktet for denne vandring begynder tæt ved Piazza Venezia. Her ligger ”Altare della Patria” – Fædrelandets alter. Herfra skal man gå til højre mod ”Musei Capitolini”.
Maleriet er udført af C W Eckersberg omkring 1814. Foto: Statens Museum for Kunst. Fotografiet er taget af Erik Ingemann, marts 2025
Den første meget stejle trappe går op til kirken ”Santa Maria in Aracoeli”. (Kendt for et temmelig overvægtigt Jesusbarn). Trappen ved siden af fører op til ”Piazza del Campedoglia” – hvor kejser Marcus Aurelius sidder højt til hest. Stop ved det sidste trin og drej så til højre langs ydermuren til museet. Den lille gade hedder ”Via delle Tre Pile”.
Overraskelsen der gemte sig
Lidt efter kommer man til en stor port, der fører ind til statuen af Konstantin den Store.
Statuen af kejser Konstantin den Store er 13 meter høj. Foto: Erik Ingemann Sørensen, marts 2025
Man har ved museet nogle narmorrester af den originale statue – blandt andet hoved, fod og hånd – der virkede som udgangspunkt for rekonstruktionen af samme. Ligeledes støttede man sig til 3D-tryk, så man fik teknisk mulighed for at lave en så korrekt rekonstruktion som muligt. Man må nok anerkende sige, at det er lykkedes ganske godt. Om den fortsat skal blive på denne plads diskuteres.
At den er blevet gjort klar til ”Jubelåret 2025” skal ses i lyset af, at det er Konstantin den Store, der lovliggjorde kristendommen, som han selv omvendte sig til. Det skete år 313. Men det var kejser Theodocius den Store, der gjorde kristendommen til Romerrigets officielle religion. Det skete år 380.
Jagten på Mithræet får succes
Mithraskulten florerede stadig især blandt soldater og gladiatorer. Så vi fortsatte jagten på det næste Mithræum, der viste sig at ligge ganske tæt på. Når man kommer ned ad trappen igen – der ligger en lille ved siden af – skal man dreje til venstre og fortsætte forbi Marcellus’ teater. Så kommer man til den helt specielle turistattraktion: ”Bocca della Verità”, der ligger ved kirken ”Santa Maria in Cosmedin”. Her ser man ofte en ganske lang kø af turister, der venter på at stikke hånden ind i ”Sandhedens mund”. Hvis man løj – ja, så manglede hånden, når man trak armen ud igen.
Men lige ved muren, hvor attraktionen hænger, findes en gyde, som man skal dreje ind på. Den er ganske smal. På ovenstående foto ses der ned mod gydens indgang. Man kan lige skimte templet for Hercules Victor i baggrunden. Brug det som pejlemærke. Foto: Erik Ingemann Sørensen. marts 2025. Templet er i øvrigt den eneste velbevarede bygning fra det tidlige Rom.
Efter den sidste drejning kommer man ind på en lidt større plads, hvor gyden slutter. Målet er døren på billedet. Det virker lidt underligt. Men målet er faktisk nået.
Indgangen til museet – der er en ganske ringe markering. Men giv ikke op. Foto: Erik Ingemann Sørensen, marts 2025
Herefter begynder nedstigningen til det underjordiske tempel. For det var en central del af mysterieriterne. Og de var hemmelige.
Jeg har tidligere fortalt om denne soldaterreligion, så i stedet for at genfortælle er her et link, så man kan repetere: (https://www.historie-online.dk/temaer-9/artikler-51-51/det-hemmelige-rom/den-romerske-soldaterreligion).
Man skal et godt stykke ned for at opleve Mithræet. Det er indrettet i et tidligere byggeri, der blandt andet har fungeret som depot for det teater, der tilsyneladende lå der. Det kom frem i 1930’erne, da de italienske fascister ryddede området for at bygge i den nye stil, der ses adskillige steder i Rom den dag i dag. Foto: Erik Ingemann Sørensen, marts 2025
Denne ligger kort før, man drejer ind på gyden. Man ser stadig Mussolinis navn.
På bagvæggen ser man en mindre fremstilling af det rituelle drab på tyren. Herfra kan man så se selve alteret. Foto Erik Ingemann, marts 2025
Ved indvielsesriterne, som vi desværre ikke ved så meget om, sad de nye på bænkene, der var lavet som en slags trappetrin. Det skete kun denne ene gang. Ellers var de forbeholdt dem, der stod for gennemførslen af riterne.
Altertavlen med den fremstilling af tyredrabet, der går igen, hvor man finder kultens steder. Det er tyredrabsscenen, der er det helt centrale – Tauroktoni (Tauros = tyr). Mihtras har fanget tyren og båret den ned i en hule. Her ofres den så for verdens genfødsel. Af tyrens blod og sæd genfødes jorden og alt liv. (Måske gemmer der sig her forbindelse til Gilgamesh-sagnet fra Mellemøsten). Mihtras er iført romersk tunika og den frygiske hue. Skorpionen, slangen, hunden og ravnen skulle ifølge nogle historikere henvise til stjernetegnene. De to tvillinger, Cautes og Cautopales er mørket og lyset – og øverst er ”Sol invictus” – det evige liv.
En fascinerende myte, der gengives over hele det romerske imperium.
Erik Ingemann Sørensen
Se de øvrige artikler i serien "Det hemmelige Rom" her
[Historie-online.dk, den 18. marts 2025]
