Peter Jørgensen - Historiens Aktører nr. 12
I 1912 skrev Danmark søfartshistorie, da et nybygget ØK - skib på jomfrurejse lagde ind på Themsen i nærheden af London. Om bord kom den britiske marineminister Winston Churchill og en sværm af folk med forstand på skibe og søfart. Skibet hed ”Selandia”, og det var i den tid, hvor Storbritannien med rette kunne hævde, at de ”ruled the waves”. Årsagen til interessen for ”Selandia” var, at skibet var verdens første større fragtskib fremdrevet ved dieselmotor, men også skibets design og indretning påkaldte sig opmærksomhed. Dieselmotorens opfinder, Rudolph Diesel, var tysker og B&W fik kontrakt med ham. De kunne se fremtidsperspektiver i dieselmotoren. Alligevel gik der mere end 20 år, før motorskibene vandt frem for alvor.
Men i Danmark var en anden og ikke mindre teknologisk revolutionerende udvikling i fuld gang og manden, som startede den udvikling, var smedemester Peter Jørgensen i København. Sagen var den, at i årene omkring 1900 oplevede det danske fiskeri en vældig fremgang. Der var gode fangster og tilgang af nye fiskere til erhvervet. Mange fiskeriforeninger blev stiftet og fiskeeksporten især til Nordtyskland blev sat i system. Men fiskeriet var et slid, og det blev ikke drevet nær så effektivt, som man ønskede. Det foregik stadig med åbne både, sejljoller og garnene blev røgtet med de bare næver. Vejen til de kystnære fiskepladser foregik i gunstigste fald for sejl, og ved vindstille måtte fiskerne slide i årerne.
Dampmaskinen kunne ikke løse fiskeriets og den mindre industris behov for drivkraft. Dampmaskiner var for kostbare i anskaffelse, installation og drift, og i mindre træbyggede fartøjer som de danske var der ikke plads til en dampmaskine. Men i 1890-erne kom en motor på markedet, en firetakts lavtyksmotor, den såkaldte glødehovedmotor. Uden at vi skal fortabe os i teknik, skal det siges, at glødehovedmotoren er en eksplosionsmotor. Brændstof, solarolie eller petroleum, indsprøjtes i cylinderen og det komprimerede brændstof antændes af et glødehoved monteret i cylinderens top. Når motoren er kold må glødehovedet opvarmes med en blæselampe, men så snart motoren er i gang holdes glødehovedet rødglødende ved eksplosionerne. De første glødehovedmotorer var etcylindrede. De havde alle de fordele, dampmaskinen savnede. De fyldte ikke så meget, lod sig forholdsvis let installere og var overkommelige i pris. Når dertil lægges, at de var solide og enkle i konstruktion, var meget driftsikre og lette at betjene, er det klart, at der var et stort marked for glødehovedmotorer. Ikke alene fiskeri og småskibsfart kunne bruge den nye motor. Den fandt også anvendelse i landbruget, på møller og i små industrivirksomheder. Med en glødehovedmotor i båden, kunne fiskerne overkomme mere fiskeri. Motoren kunne trække et spil på dækket, som kunne hale garn ind, og man sparede tid under sejlads til og fra fiskepladserne.
Peter Jørgensen, motorfabrikant
Fabrikant Peter Jørgensen i København var den første der fremstillede en brugbar glødehovedmotor. Hans fabrik startede i Sortedamsgade på Østerbro i 1893 og var den første motorfabrik for glødehovedmotorer i Danmark, ja i hele Nordeuropa. Der blev produceret såvel stationære motorer som marinemotorer. De første motorer var firetaktsmotorer på 3-4 hk. Efterspørgslen var stor, og det gik strygende for fabrikken. DAN- motorerne, som Jørgensen kaldte sine motorer, blev prisbelønnede på mange udstillinger, i Bergen 1898, i Odense 1900 og i Trondhjem 1902. Fabrikken flyttede til Bragesgade på ydre Nørrebro og udvidede produktionen. I 1907 havde fabrikken solgt 426 motorer, og tre år senere var man nået op på et produktionstal på 2000 motorer. Men DAN kunne ikke tilfredsstille efterspørgslen. Af knap 14.000 fiskefartøjer i 1908 havde kun 1.495 fået installeret motor. Der var plads til mange flere motorfabrikker og snart skød de op rundt omkring i landet. DAN-motoren blev kopieret og forbedret. I København fik DAN konkurrence fra nye fabrikker som TUXHAM, startet 1905, VØLUND i 1909 og NORDAN i 1914. Også Kalundborg og Frederikshavn fik store motorfabrikker BUKH og ALPHA. Danmark blev i en årrække førende i motorproduktion og anvendelse af motorer til søs og på land.
P. Jørgensens Motorfabrik på Bragesvej, Nørrebro
Peter Jørgensens initiativ fik derved vidtrækkende konsekvenser. Hans fabrik fortsatte produktionen af motorer. Den var kommet godt fra start, eksisterer stadig og fabrikkens produkter er solgt over hele kloden. Men hvordan gik det ham selv? Han blev hverken berømt eller rig. Hans navn fandt aldrig vej til Dansk Biografisk Leksikons spalter og i dag er der kun få, som kender til denne industripionér. Måske er årsagen, at han døde allerede 1909 knap 50 år gammel. Hans bror Chr. Emil Jørgensen overtog ledelsen af fabrikken, som i 1910 blev et aktieselskab. I dag ligger DAN- fabrikken uden for Esbjerg. Interesserer man sig i øvrigt for motorer, så er motormuseerne i Rødvig og Grenå værd at aflægge et besøg.
Ole Mortensøn
Se artiklerne i serien "Historiens Aktører" her
[Historie-online.dk, den 10. februar 2021]
