Rosenborgs dåbsklenodier

Klenodier fra Rosenborg

Rosenborg Slot er stedet, hvor mange af de kongelige dåbsklenodier bliver opbevaret

Siden Frederik den Fjerdes dåb i 1671 har Rosenborgs gyldne dåbssæt været i anvendelse ved de kongelige børns dåb. Tidligere, fx i 1700 og 1800-tallet, var det ikke ualmindeligt, at der i en husstand fandtes udstyr særligt til brug ved hjemmedåb. Det kongelige dåbssæt består af kande, fad og lysestager.

I ca. 100 år fik de børn, der blev døbt med sættet deres navne graveret ind i fadet. Pladsen blev efterhånden trang, også selvom der blev lavet en lille plade til formålet. Frederik den Sjettes datter Louise, som døbtes i 1795, var den sidste der fik sit navn indgraveret.

Et andet, og måske mere usædvanligt "fødselsklenodie" er de små sølvæsker, som rummer tørrede navlestrenge fra Frederik den Tredies børn. En lidt støtte æske rummer kongens egen sejrsskjorte. På hans tid var det en almindelig tro, at den tørrede navlestreng kunne stødes til pulver og fx blandes op med vin som medicin. Man mente bl.a. at midlet kunne hjælpe imod kramper. Tanken bag denne tro var måske, at noget af den kraft, som havde næret barnet i fosterstadiet, stadig fandtes i navlestrengen? 

Den smukke "tronseng" er tegnet af J. C. Lillie til Frederik den Sjettes og dronning Maries børn. Under enevælden - dvs. frem til den første grundlov - var det sædvanligt, at nyfødte prinser og prinsesser blev døbt ganske kort tid efter deres fødsel, og gav deres første "audiens" til dåbsgæsterne, liggende i en rigt udstyret paradevugge.

 De små sølvæsker med navlestrenge. I den store findes Frederik den Tredies sejrsskjorte (Foto: Rosenborg)

J. C. Lilies vugge til Frederik den Sjettes børn (Foto: Rosenborg)