Selve fødslen

Selve fødslen

Tidligere fødte de fleste siddende - og måske havde man prøvet at opnå smertefri fødsel ved at krybe genne horseham?

Hvis en kvinde ville undgå smerter ved fødsel kunne hun krybe gennem en horseham, dvs. fosterhinden fra et føl. Herved skulle hun komme til føde ligeså let som en hoppe. Midlet havde dog  bivirkninger. Var fosteret en dreng ville han blive varulv. Var det en pige ville blev hun en mare, - det lille lådne væsen der klemmer folks bryst om natten og giver "mareridt". 

Et andet - mere uskadeligt - middel til at lette veerne var fødselsamuletter, eller forskellige bønner - bla. til jomfru Maria. Man kunne også lukke alle vinduer, døre, bånd, knuder etc. op og håbe at det ville påvirke den fødende, sådan at hun også blev "lukket op". Når barnet var født måtte man skynde sig at lukke alt til igen, for at forhindre, at overnaturlige kunne smutte ind og skade det nyfødte, udøbte barn. 

Menneskelig fødestol
Ved fødslen hjalp nabokvinder og kvinder fra omgangskredsen - foruden jordmoderen. Jordmodervæsnet bliver egentligt organiseret fra 1810, hvor landet inddeles i jordmoderdistrikter og fra 1895 ophæves kravet om, at en kvinde skal have født selv for at kunne bestride hvervet. 
Kvinden kunne føde i sengen, stående, eller, hvad der synes mest almindeligt, siddende. Hun sad - måske på hug eller knæ på et halmknippe, i en af jordemoderen medbragt fødestol, eller på en hjælpekones skød. Men også hendes mand kunne være til stede og fungere som fødestol. Hjælperen sad med spredte ben og den fødende på skødet, jordmoderen placerede sig overfor, på gulvet eller en skammel for at tage imod barnet.