Stammebåden fra Aggersund

I foråret 2004 blev en middelalderlig stammebåd hævet fra Aggerssund. Hvad er en stammebåd - der ovenikøbet er fra middelalderen? Og hvordan kan den være anvendt?

I foråret 2002 fandt fritidsdykkere fra Løgstør Dykkerklub tilfældigt en stammebåd under en dykning ved Aggersund. Båden lå på ni meter vand og var delvist dækket af sand men dog så meget fritlagt, at det tydeligt fremgik, at der var tale om en stammebåd - en kanolignende båd - fremstillet af en træstamme, udhulet og tildannet med økser. I forbindelse med optagelserne til TV-udsendelsen "Kystvagten" den 12. august 2002 besigtigede Mads Gulløv, Handels- og Søfartsmuseet og Jan Hammer Larsen, Bangsbo Museum båden.
En umiddelbar vurdering var, at båden var mellem 300 og 500 år gammel - hvilket undrede nogle af dykkerne, da stammebåde er noget, de fleste mennesker forbinder med stenalderfolket: Træstammer, primitivt udhulede med flintestensøkser, padlet frem af skindklædte mennesker i en fjern fortid.

Fartøjstype med længst levetid
Faktisk anvendtes stammebåde i Danmark kontinuerligt fra stenalderen og helt op til midten af det 19. århundrede og er dermed den danske fartøjstype, der ubestridt har haft den længste levetid gennem en periode på 7000 år. At stammebåden ofte kun tilskrives den danske oldtid, skyldes sandsynligvis de mange arkæologiske fund af stammebåde fra denne periode, samt det var i denne periode bådtypen udvikledes, og at det var den eneste form for båd, man kendte til. Efter der med tiden kom nye bådtyper, er eftertidens interesse for stammebådene gledet i baggrunden. Nye teknisk avancerede skibstyper vandt indpas, og arkæologiske fund, skriftlige beretninger og billeder fortæller eftertiden om denne spændende udvikling, der fik langt mere synlig og vidtrækkende betydning for den danske historie end de små uanselige stammebåde. Mens de nyere skibstyper gik af mode og afløstes af andre, bevarede stammebådene som sagt en plads i de danske farvande indtil midten af 1800-tallet.
Oldtidens stammebåde betegnes ofte som "eger", et navn bådtypen har bibeholdt på Sjælland og øerne, mens en særlig betegnelse, "knobskibe", er blevet brugt i Jylland om denne bådtype.
Fundet ved Aggersundbroen blev anmeldt til Kulturarvsstyrelsen, som straks indvilligede i at betale for en C14 datering og opfordrede til at indsende ansøgning og budget til bjærgning af båden, da den lå meget truet af erosion.

Datering og hævning
C14 dateringen viste, at stammebåden er bygget af bøgetræ, der stammer fra midten af 1300-tallet. Det er altså en middelalderbåd, der med stor sandsynlighed har været brugt som transport/fiskerfartøj på fjorden.
Der blev indsendt en §28 ansøgning til Kulturarvsstyrelsen i marts  2004 - som bevilgede kr. 30.000 til bjærgningsarbejdet.
Palmesøndag, den 4. april, påbegyndtes bjærgningsarbejdet i samarbejde med Limfjordsmuseet, Løgstør Sportsdykkerklub og Nordjyllands Amts Konserveringsværksted. Fra Bangsbo Museum deltog Thomas Nygaard Andersen og Jan Hammer Larsen
Først skulle der suges et lag af ca. 50 cm sand væk fra stammebåden, for at den kunne blive eksponeret. Derefter blev der nedsænket et åg til at hæve båden med, hvortil der var fastgjort ca. 25 gjorder - beskyttet af filt og ca. 40 mm brede.
På trods af en dårlig vejrudsigt skred arbejdet planmæssigt frem - og efter en effektiv indsats fra Løgstør Dykkerklub var stammebåden eksponeret skærtorsdag over middag. Sidst på eftermiddagen blev den hævet op under en arbejdsflåde og bundet fast, hvorefter den blev bugseret ind i kanalhavnen ud for Limfjordsmuseets bådebyggeri kl. ca. 19.15.
Langfredag brød stammebåden endelig vandoverfladen efter ca. 650 år på Limfjordens bund. Mange interesserede fulgte med, da den blev nedsænket i et kar fyldt med vand, hvor den skal ligge, indtil den på et tidspunkt er færdigkonserveret. I ugerne efter hævningen blev der foretaget fotodokumentation af fartøjet.

Opmåling og dokumentation
Stammebåden måler i sin nuværende udstrækning 5.90 m. Bredden er knap 80 cm. på det bredeste og højden omkring 30 centimeter. Bådens bagbords side er nedbrudt ved erosion gennem de mange år på bunden af fjorden, mens styrbords side, der har ligget begravet under sandet, er bevaret fra bund til overkant i hele bådens længde. Begge ender er bevaret på bådens underside, men agterenden er stort set væk fra bådens bund og op. Forenden derimod er bådens inderside intakt næsten helt op, mens over- og ydersiden er mindre bevaret. Med den tydelige markering af begge ender og den helt intakte styrbords side, kan man dog få et præcist billede af stammebådens størrelse og form. Bundens tykkelse svinger mellem 4,5 og 7,5 cm., mens siderne har en jævn tykkelse på 4 cm. Siderne står vinkelret på bunden med en skarp markering indvendig og en lidt blødere overgang på ydersiden. I bådens bageste halvdel er overgangen mellem side og bund på ydersiden en større runding, ca. 5 cm. ind i bunden og 5 cm. op ad siden.
En meter fra den bageste eksisterende kant af båden er der indvendigt en vulst (tværskot). Det vil sige en del af stammen, der ikke er fjernet ved udhulningen. Vulsten er et 10 cm. bredt bånd på tværs af båden - i samme højde som siderne. Vulsten har fungeret som afstivning af båden og samtidig som en toft, man kunne sidde på, når båden skulle padles frem. Vulsten deler båden i to rum. Bag vulsten er der et lille rum, hvor bunden skråner op mod agterkanten af båden, og foran er der et stort rum med flad bund og lodrette sider.

Bådens anvendelse
Fundet af stammebåden er på mange måder interessant. Der er tidligere fundet rester eller fragmenter af stammebåde i Limfjorden. Men i dette tilfælde drejer det sig om en stammebåd, der er så intakt, at det er muligt at danne sig et mere nøjagtigt billede af bådens størrelse og udformning. Dertil kommer dateringen af båden. Som nævnt er stammebåde ofte noget, der forbindes med forhistorisk tid, og langt størstedelen af de fundne stammebåde er da også fra denne tidligste periode af Danmarks historie. Men med en datering på stammebåden fra Aggersund til første halvdel af 1300-tallet er vi inde i midten af dansk middelalder. En tid hvor danske vikingeskibe for længst havde nået Middelhavet, de nordatlantiske øer og Amerika, og hvor koggerne med en enorm lasteevne bragte varer rundt mellem de europæiske havne. Den skibsteknologiske udvikling var blevet højt udviklet - både med hensyn til skrogform, byggeteknik og fremdrivningsmidler. Alligevel har man altså stadig benyttet sig af de forholdsvis primitive og uanselige udhulede træstammer.

Hvad stammebådens oprindelige funktion har været, kan ikke siges med sikkerhed, men der kan være flere anvendelsesmuligheder. Fundstedet umiddelbart vest for Aggersundbroen - ved et af fjordens smalleste steder og en kendt overfartsvej langt tilbage i tiden, kunne lede tankerne hen på en form for færgefart. Båden ville sagtens kunne sætte en person og en lille mængde gods over fjorden, men umiddelbart synes den at være for lille til at have fungeret som færge ved Aggersund.
I oldtiden har stammebåde uden tvivl været benyttet, når fjorden skulle krydses, men i tidlig middelalder er skibsbygningsteknikken så veludviklet, at mange andre bådtyper ville være langt mere velegnede. Om det så har været mindre joller eller en decideret færge, som det kendes fra egernsundfundet, vides ikke.
Specialkonstruerede færger eller blot mindre joller ville have været dyrere at bygge end en simpel stammebåd, men betydningen af overfartsstedet ved Aggersund taler for, at der har været brug for - og midler til en større færge end stammebåden.

Med en placering ved en hovedvej mellem Hanherred og Himmerland, ved et af fjordens smalleste steder og tæt op ad en kongsgård, har man nok ikke nøjedes med et knobskib ved overfarten.
At stammebåden skulle have været brugt til en form for færgefart kan dog ikke udelukkes. At den i sin tid har været benyttet umiddelbart ved fundstedet er ikke sikkert. Den kunne sagtens have været drevet med strømmen til Aggersund, hvor den er sunket. I så fald ville den kunne være fra enhver lokalitet ved fjorden og de tilstødende åer. At den så ved et mindre overfartssted har fungeret som færge kan derfor ikke afvises. Stammebåde kendes desuden også fra andre egne af landet brugt som færge ved mindre farvande og åer helt op i det 19. århundrede.

At stammebåden ikke kan hæftes specielt til Aggersund, kan åbne muligheder for flere andre former for anvendelse. Fjorden har i hele sin udstrækning været kendetegnet som en betydelig transportvej og fiskeplads for befolkningerne omkring den. Transporten, selv i den indre del af fjorden, må dog nok også siges at have fundet sted på langt større skibe. Aggersundskibet fra 1200-tallet er et eksempel herpå. Dog er der beretninger fra forrige århundrede om bønder fra Hasselø, der transporterede deres kornvarer og grøntsager til markedet i Nykøbing Falster. Skulle stammebåden have været anvendt i forbindelse med fragt og transport, har det dog været meget lokalt - over mindre strækninger.

I Limfjorden er der mange holme, der har været brugt som græsning, og hvor man har samlet æg fra de ynglende fugle. Til sejlads over det lave vand mellem holmene og fastlandet, når man skulle malke eller samle æg, er en fladbundet stammebåd meget velegnet. Endvidere er der også fragtet kvæg til sådanne græsningsholme på denne bådtype.
To stammebåde blev bundet sammen, og kvæget placeredes med forbene i den ene båd, og bagbenene i den anden. På samme måde kunne en vogn placeres på tværs af bådene med et vognpar i den ene og et vognpar i den anden båd. På en stammebåd fra Hasselø i Guldborg sund, som Nationalmuseet erhvervede så tidligt som i 1887, og som netop havde været brugt til sådanne kvægtransporter, var der huller i bådens overkant til at binde bådene sammen med. Sådanne huller eller lignende findes dog ikke på båden fra Aggersund.

Fiskeri og jagt har der uden tvivl været drevet på Limfjorden, så længe der har levet mennesker omkring den. Den første form for fiskeri og jagt på fjorden har været drevet fra stammebåde, og modsat tilfældet med færgefart og transport, hvortil der udvikledes mere brugbare og effektive skibstyper, har stammebåden bevaret sin anvendelighed til jagt og fiskeri. Meget lignende nutidens skydekajakker har stammebåden i kraft af sin beskedne højde kunne bevæges ind på byttet uden at vække opsigt. Med den lave dybgang har den desuden kunne sejle ind over de mange lavvandede områder i fjorden og langs bredderne, hvor der kunne jages. Jagten har ikke stillet de samme store krav til rummelighed og fart, som transport og færgefart har gjort, derimod har bådens uanselige størrelse været en klar fordel.

Fiskeri er en anden oplagt anvendelsesmulighed. På fjordens store lavvandede og fiskerige områder har stammebåde været effektive fiskerbåde. Fiskemetoderne og redskaberne har i middelalderen været stort set de samme, som benyttedes i 17-1800-tallet, og netop fra midten af 1700-årene vides det med sikkerhed, at der stadig var stammebåde, eller knobskibe som de da kaldtes, i brug ved fiskeri på Limfjorden. Fra helt op i anden halvdel af 1800-tallet er der mange beskrivelser af knobskibe brugt til både fiskeri og jagt, særligt på de midtjyske søer, men også ved fjordene, bl.a. Randers og Mariager fjord. Knobskibene kunne padles frem, men kunne også stages frem over de lavvandede områder, ligesom man indtil nutiden har gjort det med de små kåge på Limfjorden.
Anvendelsesmulighederne er således mange, og der gives ingen sikre svar på, hvad stammebåden fra Aggersund har været brugt til, indtil den en dag i 1300-tallet rev sig løs og drev bort med strømmen eller kæntrede under en sejlads på Limfjorden.

Afslutning
Projektet med hævningen af stammebåden var et regionalt projekt, hvor flere institutioner samarbejdede om et marinarkæologisk projekt - fra bjærgning og dokumentation til konservering
Bangsbo Museum og Limfjordsmuseet har efterhånden fået et solidt og frugtbart samarbejde med Løgstør Dykkerklub, hvilket var et af de bærende elementer i forbindelse med bjærgningen.
Endvidere var Nordjyllands Amts Konserveringsværksted (NAK) involveret i forbindelse med optagningen, så båden ikke blev belastet unødigt. Konserveringsprocessen overvåges ligeledes af NAK.
Limfjordmuseet arbejder i sommeren 2004 med et formidlingsprojekt om stammebåde på Limfjorden. Et projekt der til dels er finansieret af Nordjyllands Amt og museet selv - hvor der bl.a. bygges en 1:1 kopi af den bjergede stammebåd.
Stammebåden fra Aggersund er interessant, fordi den er så velbevaret at vi kan få indtryk af hele bådens form. Endvidere er den fra 1300- tallet - en periode hvor der ikke findes mange af disse typer småbåde, som har været brugt i lokale maritime trafik.

Stammebåden på Limfjordmuseets værksted. Bemærk de vinkelrette sider i forhold til bunden – som har givet en betydelig bæreevne, som er vigtig i forbindelse med godstransport. Foto: Jan Hammer Larsen

Stammebåden på Limfjordens bund umiddelbart inden hævningen. Med injektorsug er der fjernet ca. 5 kubikmeter sand for at eksponere fundet. Foto: Dan Kaasby

Stammebåden efter hævningen. Den er surret fast under bunden på arbejdsflåden umiddelbart inden den sidste sejltur til kanalhavnen i Løgstør. Foto: Karsten Viborg

Efter bjærgningen blev der foretaget en 1:1 dokumentation – bl.a. ved hjælp af foto. Efter afrensning og opmåling blev der foretaget en fotogrammetrisk dokumentation. Foto: Jan Hammer Larsen og Margrethe Petrine Jensen

Thomas Nygaard Andersen og Jan Hammer Larsen besigtiger båden inden hævningen. Det er vigtigt at konstatere bevaringsgraden og træets konsistens inden bjergningen. Foto: Dan Kaasby