Thit Jensen - Historiens Aktører nr. 35
Det er sjældent, at en familie leverer to store forfattere i samme generation. Det gjorde dyrlæge Jensen og hans kone i Farsø i Himmerland, nemlig Johannes V. Jensen og hans lillesøster Marie Jensen. Begge blev de berømte forfattere og kulturpersonligheder, ikke mindst Thit Jensen fik med sit ukuelige mod og sin kampgejst i samfundssager, betydning for samtiden og eftertiden.
Thit var født i 1876 og nummer fire i en søskendeflok på 12. Hun blev på grund af moderens svaghed og mange børnefødsler hjemmets reservemor, og mens de øvrige fløj fra reden, blev hun i hjemmet og kom først derfra som 22 årig. Hun var en meget sammensat person. På den ene side en nøgtern og klartskuende kvinde, på den anden side en overbevist spiritist, som i ramme alvor mente at kunne se afdøde personer og blev kontaktet af disse. Hun flyttede til København og fik arbejde som husassistent og skrev i sin fritid. Hun debuterede i 1903 med en kærlighedsroman ”To søstre”. Selv blev hun gift i 1912 med kunstmaler Gustav Fenger. Ægteskabet blev ophævet i 1918. I de mange efterfølgende romaner blev drivkraften hendes stærke engagement i kvinders stilling i ægteskabet og desuden i tabubelagte emner som frivilligt moderskab, abort og prævention, som hun rejste rundt og holdt foredrag om og skrev artikler om. Det skabte et vældigt røre, forargelse hos borgerskabet, men fra mange kvinder sympati og støtte. Hun stiftede i 1923 sammen med lægen J.F. Leunbach "Foreningen for sexsuel Oplysning".
Thit Jensen. Som foredragsholder var hun skarp og morsom, foto fra museet i Farsø.
Hadefulde angreb på samfundsdebattører er ikke et fænomen, som kun hører til i vores tid. Thit Jensen kunne berette om, hvordan folk i en lille by i Nordjylland kastede sten efter hende og råbte: Der går svinet! Og hvordan hun blev bedt om at forlade sit hotelværelse i Fredericia, fordi hotellets mange handelsrejsende mænd ellers ville skifte logi. Hendes modstandere var også at finde i folketinget, hvor der blev gjort flere forsøg på at fratage hende den støtte, hun fik fra staten. I en periode var bølgerne så voldsomme, at hun valgte at rejse bort. Hun var i USA og i Australien og New Zealand. Den voldsomme reaktion på hendes foredrag og artikler aftog i 1920-erne, og hendes bøger flyttede sammen med Dansk Kvindesamfunds målrettede indsats gradvist debatten. Det blev mindre "farligt" for Thit at give sin mening til kende. Ikke desto mindre valgte hun fra 1925 overvejende at skrive historiske romaner, hvor kvinderne selvsagt spillede en afgørende rolle. Selv optrådte hun ved foredrag om sine historiske romaner udklædt, som hun mente tidens kvinder kunne være påklædt. "Den sidste Valkyrie" fra 1954 blev hendes sidste større roman, og hovedpersonen var Thyra Danebod.
Johannes V. Jensen og Thit Jensen Museet i Frasø, foto wikipedia
Thit Jensen døde i 1957 i Bagsværd, og i dag er hun sammen med sin broder Johannes kommet på museum i sin fødeby Farsø. De to store personligheder, darwinisten Johannes og spiritisten Thit, var i deres produktive år ikke på talefod.
Ole Mortensøn
Se de øvrige artikler i serien "HIstoriens Aktører" her
[Historie-online.dk, den 31. august 2021]
