Vielse i kirke fra 1582

Først efter reformationen, med Frederik d. 2's ordinans fra 1582, får kirken fuld kontrol med ægteskabet

Frederik den Andens ordinans fastsætter, at en præst skal medvirke ved trolovelse, der skal lyses 3 gange, og vielsen foran kirken, er den egentlige, juridisk bindende handling.

Vielsen kommer først ind i selve kirken med Danske Lov fra 1683. Et af reformatorernes argumenter for kirkebryllup var hensynet til børnene. Ved et "privat" ægteskab, kunne man risikere, at bryllupsvidnerne døde før ægtefællerne. Så kunne det jo ikke bevises, at eventuelle børn ikke var "horebørn" men født i lovformeligt ægteskab. Horebørn havde ikke arveret.
Drog man til kirke i optog for at blive viet var forbindelsen synlig for alle, og børnene uomtvisteligt ægte. Det festlige optog til kirken kaldtes "brudeløb", med tiden trukket sammen til "bryllup".