Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution

Af Christian Kaaber, antikvar. mag. art

Gennem en årrække fra 2006 udsendte Aarhus Universitetsforlag seks store bøger: Renæssancens Verden, Oplysningens Verden, Romantikkens Verden, Modernitetens Verden, Middelalderens Verden og Antikkens Verden. De seks værker har klare fælles træk: Alle består de af bidrag fra forskere ved Aarhus Universitet, alle har Ole Høiris, nu tidligere docent i socialantropologi ved selvsamme universitet, som medredaktør, altid sammen med en anden. De seks bøger er formgivet efter samme fornemme princip-layout, udviklet af grafikeren Jørgen Sparre - en af landets stærkeste kapaciteter på dette felt. Værk efter værk forener fornem videnskabsformidling med en tilrettelægning, der på én gang er monumental, inciterende og tindrende klar. Store er forventningerne derfor uvilkårligt til de to store bind om Reformationen fra Aarhus Universitetsforlag. Ole Høiris står for redaktionen, nu sammen med teologiprofessor Per Ingesman (jo, han også fra Aarhus Universitet), og tilrettelægningen ligger også denne gang i Jørgen Sparres dygtige hænder. De to bind har - oh, jubel - samme format som de seks allerede anpriste bøger og vil klæde enhver reol, hvor de finder sammen. Den store forskel er, at det nye værk har adskillige bidragydere udefra, altså fra andre sammenhænge end Aarhus Universitet, men nu som tilforn tager hver enkelt forfatter sig af et emne, der falder inden for den pågældendes fagområde. Værket er delt op, så bind 1 beskæftiger sig med Reformationens europæiske perspektiver, mens bind 2 behandler danske aspekter, store som små. Hele herligheden er visuelt bundet sammen af bindenes gengivelse af hver sin del af den virtuose preussiske historiemaler Anton von Werners detaljemættede fremstilling af Luthers optræden ved Rigsdagen i Worms i 1521, i parentes bemærket i sig selv en langt væsentligere begivenhed end sammes opslag af sine 95 teser på Slotskirkens dør i Wittenberg. Men velan; i 2021 orker hverken forlag eller bogkøbere vel næppe mere reformationsformidling, og nu var det jo så også den 31. oktober 1517, at det hele begyndte. Ekkoet fra Luthers hammer mod kirkeporten runger endnu, hvad næppe nogen er ladet i ubemærkethed om i år.

Forfatterne til dette store og yderst mangfoldige værk kaster lys og perspektiver på Reformationen med udgangspunkt i bevægelsens samtid - og enhver med interesse for europæisk og dansk 1500tals- og 1600tals historie vil finde en sand guldgrube her. Perspektiverne rækker dog helt op til nutiden, men velgørende er det at få Luther og alt, hvad han igangsatte, belyst uden de skingre og historiefordrejende mytologiseringer, som har fået urimelig meget spalteplads i dette år. Ingen forsøger her at opstille eksempelvis myten om Luther som demokratiforkæmper - som så med savlende panache kan plaffes i stykker til ubefæstede opinionsredaktørers og studieværters leflende fryd. Martin Luther står selvfølgelig som den uomgængelige nøgleskikkelse, og med den københavnske kirkehistoriker Steffen Kjeldgaard-Pedersens store artikel om reformatorens liv og lære leveres en redelig og velskrevet introduktion til Luthers mange roller, herunder hans stillingtagen til politiske konflikter og til sin tids samfundsindretning, som gør ham til en oplagt skydeskive for højtråbende repræsentanter for nutidens vindskibelige intellektualisme. Luthers banebrydende bedrift var at trække den Gud, alle i 1500-tallet troede på, fri af den katolske kirkes totalitære magtfuldkommenhed - i Himlen som (især) på Jorden - og i skrift, tale, i gerning og på tryk pege på det enkelte menneskes vej til frimodighed og fortrøstning gennem Ordet. Det er derfor spændende og givende at følge forne tiders marxistiske kapitallogiks fremmeste århusianske profet Hans-Jørgen Schanz' behandling af Luther som filosofihistorisk skikkelse, herunder Luthers frihedsbegreb, frem mod en påvisning af Luthers originalitet som tænker. Det er spændende og velskrevne sider. Andre gode kræfter tager sig kyndigt og afbalanceret af problematiske aspekter som forfølgelserne af troldfolk, Luthers og andre reformatorers tanker som ideologisk brændstof i religionskrigene gennem 1500-tallet og op til og med Trediveårskrigens ragnarok.

Martin Luther var bannerfører for Reformationen i Tyskland og Skandinavien, men værket tilgodeser formidabelt de religiøse og deraf afledte sociale omvæltninger i den form, de fik i for eksempel England, Frankrig og i de områder, hvor ikke Luther, men Calvin, Zwingli eller John Knox fremdeles står som de centrale skikkelser. Begge bøger afrundes med bidrag af Niels Kærgaard, professor i ressourceøkonomi ved Københavns Universitet, der fremlægger og diskuterer Reformationens indvirkning på samfundets økonomiske indretning.

Danmarksbindet begynder med historikeren Lars Bisgaards fortrinlige afhandling om, hvad det var, reformatorerne gjorde op med, hvad angår religionspraksis. Andre artikler tager sig af den lange danske reformationshistorie, der jo varede fra begyndelsen af 1520rne til efterdønningerne efter opgøret med bisperne i København i efteråret 1536. Den nye, reformerede danske kirkes liv tematiseres i artikler med store linjer og i den altid læseværdige århusianske kirkehistoriker Carsten Bach-Nielsens afhandling om det sære stykke inventar, som skriftestolen udgør, i det omfang den er bevaret i de danske kirkerum. Andre artikler samlet i hovedgruppen "Hverdagsliv fra fødsel til død" tematiserer opdragelse, skoleliv, ægteskab og andre sider af hverdagslivet, mens to bidrag kaster lys over det reformerede samfunds syn på forbrydelse og straf.

Med Reformationen - 1500-tallets kulturrevolution har de mange gode kræfter i forening skabt et righoldigt og facetteret værk om de skelsættende omvæltninger i de første årtier af det 16. århundrede. Bidragene er generelt velskrevne, men nogen folkebog bliver det næppe. Desværre. Men for den interesserede læser vil dette pragtfulde bogværk stå som en kærkommen kilde til viden om og perspektiver på Reformationen og som en kærkommen og lødig modvægt til en hel del våsende nutidsideologers malpropre pamfletter.

Historie-online.dk, den 31. oktober 2017