Ridser i lakken

Bogen handler om forfatterens arbejde med at skrive om Kongehusets rejser, deres besøg og gæster i tiden op til Besættelsen. Bogen beskriver også den tyske del af familien. Efter Besættelsen blev Prinsesse Helena sendt i eksil i Tyskland frem til 1949

Af Michael Koch

I bogen skriver forfatteren meget om tiden op til 2. verdenskrig og om adel og kongelige. På de tidlige sider skriver han om det nye kongeskib Dannebrogs tur til Tyskland i 1933, hvor Kongeparret sejlede til Warnemünde og besøgte Dronning Alexandrines tyske familie.

Forfatteren lægger ikke skjul på, at der sideløbende er kommet en ny rigskansler, og der blæser nye, alvorlige vinde i Tyskland med jødehad og meget mere. Kapitlet om Wagner og festspillene i Bayreuth fylder meget, ligesom forfatteren gør en del ud af at fortælle, at festspillene fra 1933 er meget i hænderne på det nye styre. Herunder skriver han om Dronning Alexandrines og hendes tyske families festspilbesøg frem til sidste besøg i 1937.

Et kapitel handler om en destrueret turistbrochure fra 1934 om Fanø. Brochuren destrueres fordi man mener, der kan være to jødiske piger på et billede. Forbindelsen til resten af bogen er lidt uklar, bortset fra at man sikkert gerne ville se tyske turister på øen.

I 1937 blev der arrangeret en visit i Berlin, da Kongeparret kom forbi i forbindelse med deres vinterferie i Cannes. Arveprins Knud skriver: “det blev ikke betragtet som andet end en rimelig og naturlig gestus og almindelig høflighed, at far og mor aflagde visit i Berlin” Det var angiveligt møde nummer to med Hitler. Mødet varede 20 minutter.

Det var også i 1937, at Kronprinseparret sammen med 1.200 gæster deltog i Berlins 700 års jubilæum og var med til en stor international jagtudstilling. Bogen fortæller, at Kongeparret var i Berlin i 1938, hvor man mødte Hitler i et kvarter sammen med Danmarks gesandt.

Gennem bogen fortælles meget om prominente tyske navne, som besøgte Danmark op gennem trediverne. Görings sommerbesøg med båd er med i detaljer, også at han så Hamlet på Kronborg.

Vi får også oplyst en hel del om, hvem der besøgte Tyskland i den tid inden krigen, ligesom der er et kapitel om Prinsesse Helena. Ikke-angrebspagterne er også beskrevet.

I et privat brev fra Alexandrine til en veninde, skriver dronningen 6. september 1939 om sin store sorg over endnu en krig, og hvor frygteligt det er for unge mænd. Hun skriver angiveligt også “Bare han kunne dræbes” om Hitler.

Forfatteren har søgt Rigsarkivet og Dronningen om adgang til Christian X. arkiv og dagbøger. Det er meget begrænset, hvad der tillades at se.

Forfatteren skriver, at bogen er en journalistisk bog, som er uden kilder. Der er dog kildeangivelser flere steder i teksten. Han skriver, at de væsentligste tyske og danske bøger, der er anvendt, er med i en oversigt. Det er en journalistisk letlæst bog med et væld af information om tiden op til 2. Verdenskrig.

Som læser sidder jeg med en dårlig smag i munden efter at have læst bogen. Det forekommer, at hver gang det er muligt, indføjer forfatteren ord og superlativer, som skal forstærke hans pointe. Når bogen er læst, er det som om, der er skudt med spredehagl og fyldt godt på for at få pakket det hele godt ind. Det en min egen holdning, andre kan mene noget andet, men det er ikke en bog, jeg køber og giver min kammerat i fødselsdagsgave.

[Historie-online.dk, den 2. oktober 2024]