Beatlemania
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
Den 4. juni 1964 gav fænomenet The Beatles to udsolgte koncerter i København. Pigerne skreg, så man knap kunne høre musikken, og flere besvimede, så de måtte bæres væk – og i det hele taget var opmærksomheden om disse koncerter kolossalt stort, og det var da også ret specielle koncerter, bl.a. fordi trommeslageren med alle ringene, Ringo Starr, slet ikke var med men til lejligheden afløst af Jimmy Nichol. Så Ringos helt specielle trommespil kunne man altså ikke høre – men på den anden side var støjniveauet så højt fra publikum, så det vel egentlig var lige meget. Beatles spillede både She Loves You, Can’t buy me love, Twist and Shout og flere andre af de kæmpehits, som de fire geniale musikere fra Liverpool havde gjort populære. Jeg kan godt huske første gang, jeg hørte She Loves You – det var vildt!
Rasmus Rosenørn beskriver koncerterne og alt omkring dem – men især bruger han naturligvis anledningen til at fortælle historien om ungdomskulturen, der blomstrede op i 1960’erne og 70’erne. Ethvert ungt menneske med respekt for sig selv ville spille guitar – man kunne være heldig at få et instrument i konfirmationsgave, og ellers måtte man jo selv til at spare sammen af lærlingelønnen. Og det var der rigtig mange, der gjorde. Pigtrådsorkestre dukkede op over hele landet, klubber, hvor musikken kunne spilles og høres, blev oprettet – nogle gange etableret af de unge selv, nogle gange af voksne, der så indtjeningsmulighederne hos en generation, der havde fået mere fritid og flere penge mellem hænderne.
Før fremkomsten af the Beatles, Rolling Stones, Kinks m.fl. havde der også været ungdomskultur, hvor jazz og rock’n’roll var i højsædet. Den bløde pop med Cliff Richard og Tommy Steele i spidsen havde mange tilhængere, men den mere selvorganiserede ungdomskultur var dominerende fra 1960’ernes midte. Først altså som pigtråd, senere som beat, folk og rock. Musikken ændrede sig sammen med the Beatles, blev mere eksperimenterende og knap så dansant, men kulturen var fortsat de unges egen. Rosenørn kalder det et ungdomsskælv – snarere end et ungdomsoprør – og han beskriver medrivende alt det, der skete i tidens ungdomsliv, der ud over musikken også indebar mode, ungdomsblade, rejser, sex osv. Det var en voldsom tid, hvor ungdommen i helt ekstrem grad førte sig frem som andet end en overgangsperiode mellem barndom og den kedelige voksne tilværelse. Ungdommen blev trukket ud over et længere forløb og blev en livsperiode i sig selv.
’Beatlemania’ er det seneste skud på Aarhus Universitetsforlags gode serie af bøger på 100 sider til 100 kr. over 100 måneder, så det er bøger, som alle kan få fingrene i uden den større udskrivning. På hjemmesiden kan man sætte sig nærmere ind i det litteratur- og kildegrundlag, som fremstillingen bygger på. Og det er gjort rigtig godt, synes i hvert fald en ældre herre som anmelderen, der også kom med på beatperioden i slutningen af 60’erne som forsanger i Travelling Band, men det band er der kun ganske få, der har hørt om.
Altså velskrevet og fængende med de bedste anbefalinger herfra. En enkelt fejl, som man imidlertid ofte ser, findes dog side 28. Otto Brandenburg vandt ikke det danske melodi grand prix i 1960 med ”To Lys på et Bord”, skønt det er den sang, der er blevet kononiseret efterfølgende, og som man stadig kan høre fra tid til anden – det gjorde derimod Katy Bødker med ”Det var en yndig Tid” – den er der vist ikke mange, der kan huske. Otto sluttede på sidstepladsen!
I øvrigt: Hvis man vil læse om the Beatles, er der naturligvis et hav af muligheder, men tjek fx Torben Billes fine krønike Yeah yeah yeah! Se anmeldelsen på historie-online her.
Historie-online.dk, den 23. maj 2018
