Renæssancens befæstede byer

Af Tommy P. Christensen, Kulturhistoriker, ECM-Media

Med skriftrækken Danske Bystudier har Dansk Center for Byhistorie formået at bryde den topografiske fiksering i dansk byhistorie. Tidligere var udgivelsen af byhistoriske værker næsten altid betinget af et købstadsjubilæum og den hermed forbundne (lejlighedsvise) generøsitet.

I kølvandet på middelalderåret -99 startede Centret sin skriftrække med udgivelsen af Middelalderbyen (2004), og året efter udkom Den klassiske købstad. I 2006 var turen kommet til Den moderne by, og i 2008 blev det de danske byer under enevælden (udgivet på engelsk), og efter renæssanceåret i 2006 foreligger nu det vægtige værk baseret på bidrag fra et udvalg af periodens fremtrædende fagfolk. De giver i denne bog deres bidrag til et samlet overblik, når det drejer sig om renæssancens fæstningsbyer og købstadslivets militarisering før enevældens indførelse. En militarisering, der i mange byer blev dybt indgribende i såvel byplan, som byernes ydre udformning og afgrænsning.

Artilleriets støt stigende betydning gennem det 16. og 17. århundrede nødvendiggjorde udbygningen af det bastionære system på de byer, der skulle forsvares – f.eks. grænsebyer og -fæstninger. Hvor de middelalderlige bymure primært var opført til værn ved belejring og stormløb, betød artilleriets voksende betydning (både ved angreb og forsvar), at byernes nærmeste opland måtte omskabes til et befæstet forterræn der kunne give dybde i forsvaret og lægge afstand til fjendens kanoner. Hele dette problemkompleks behandles udmærket i indledningen af værkets redaktør og i de tre første bidrag af henholdsvis Hans Henrik Appel, Jan Kock og Janne D. Kosior.

Dernæst kommer to bidrag om købstædernes militære ydelser (før 1570) og borgervæbningerne (1536-1660) af Iben Fonnesberg-Schmidt og Søren Bitsch Christensen der tydeliggør, at her findes et område, som behøver mere forskning. Redaktøren påpeger selv (s.148), at en stor og dominerende del af dansk byhistorie ikke har haft blik for borgervæbningen og den militariserede borgers rolle, ligesom ordet ”spidsborger” (fra det tyske Spiessbürger) er endt med at betegne en halvkomisk, patetisk borger. Langt fra den spydbevæbnede forsvarer af sin hjemby, som ordet sigter til, og som kendes fra en række tyske byer. Bitsch Christensen anfører, at han er i gang med en større undersøgelse af borgervæbningernes historie under enevælden, og den må afventes med spænding, da heller ikke dansk militærhistorie har interesseret sig specielt for denne del af det danske forsvar, hvor især adelen – og ikke mindst de mange bønder - har fyldt det meste af billedet.

Bidraget om købstædernes militære ydelser før 1570 udmærker sig ved at påpege, hvorledes de danske købstæder (s.116f.), hvor den altovervejende del som bekendt ligger ved kysten, både økonomisk og med mandskab og skibe har bidraget til kongemagtens flåde. Vel at mærke samtidig med, at de skulle betale skatter til krigsførelsens finansiering, udrede fetalje, holde mandskab i indkvartering og borgeleje samt opretholde byens værn og befæstning.

Derimod har den afgørende betydning af artilleriet, herunder søartilleriets betydning for udformningen af det 16. århundredes krigsskibe, ikke rigtig fået Fonnesberg-Schmidts opmærksomhed. Tilsvarende savnes også inddragelsen af værket Dansk artilleri indtil 1600 af Tøjhusmuseets specialist i dansk artilleri, Michael H. Mortensen. I øvrigt et værk der udkom i 1999 – næsten samtidig med hendes eget speciale var blevet afleveret på Aarhus universitet.

Lidt traditionelt har man medtaget hertugdømmerne og de gamle, danske landsdele øst for Sundet som særskilte bidrag. Det har til gengæld givet muligheden for at bringe bidrag fra Thomas Riis og Anders Reisnert, der begge har et omfattende lokalkendskab henholdsvis som professor i slesvig-holstensk historie i Kiel og som stadsantikvar ved Malmö Museer.

Endelig er der også blevet plads til nogle bidrag i den mere traditionelle form for byhistorie, hvor der fokuseres på en enkelt lokalitet. Man kan således læse om Hals Skanse og By, Fredericia 1629-1909, Nyborg Slot og fæstning, Aalborgs befæstning samt Københavns befæstning og orlogsværftet på Bremerholm.

Alt i alt er bogen i såvel emnevalg, som i sin bredde og fine udformning med mange gode illustrationer meget anbefalelsesværdig.