Dronning Sophies magt
Af Ulla Weishaupt
”Dronning Sophies magt” er en selvstændig fortsættelse af ”Gøngehøvding i ilden”. Romanen starter i 1571 omkring Güstrow Slot i Nordtyskland, hvor slottes smed under et uvejr mister livet. Hans efterladte hustru Margit og datter Runa kommer under slotsfruens vinger, og Runa bliver Komtesse Sophies kammerpige. Fortroligheden mellem de to piger bliver hurtigt tæt, og Runa følger Sophie gennem livet.
Det er fællesskabet mellem de to, der binder romanen sammen med de historiske fakta og fører os gennem Sopies liv fra ung pige og frem til foråret 1613, hvor hun giver sin søn kong Christian IV to tønder guld til at bygge Børsen. I de mellemliggende år oplever vi både forlovelse, bryllup, og dødsfald, politiske bryderier om sildetolden og rejser rundt på de danske og nordtyske slotte.
”Dronning Sophies magt” er en historisk roman, forstået på den måde, at de historiske personer er skrevet med originale navne, historiske hændelser er beskrevet, hvor de fandt sted, og historien foregår på den kendte tidslinje. Men det er en roman og ikke en historiebog, og skal derfor også læses som en roman. Kurt Holdgaard Jensen har undervejs illustrer bogen med farvefotos, der relaterer sig til teksten, hvilket jeg personligt synes er med til at løfte læseoplevelsen. Bogen er skrevet i et let tilgængeligt sprog, der er dog et par enkelte korrektionsfejl i teksten, men ikke noget der generer læsningen.
Det er en underholdende bog, der formår på at få både personskildringer samt datidens politiske vinde godt beskrevet på en underholdende måde. Jeg ville have været glad, hvis Kurt Holdgaard Jensen, lige som i ”Gøngehøvding i ilden” havde udstyret bogen med et personregister da der er mange navne i spil. Selv om jeg er historie interesseret og kender de fleste, der er omtalt, er det ikke altid, jeg lige kan huske at sætte dem i kontekst.
Om forfatteren kan man på Bogbrancheguiden.dk læse følgende: “Ved afslutning af mit erhvervsliv, kastede jeg mig for alvor over slægtsforskning. Jeg har fra min moders slægtslinje fundet en forfader Mickel Pedersen fra 1517. Han kom i tjeneste og blev adlet af kong Frederik 2. i 1572 og fik navnet Gøngehøvdingen. Om hans liv har jeg skrevet, "Gøngehøvding i ilden." Snart udkommer efterfølgeren "Dronning Sophies magt." Min farfars broder, Jens Holdgaard, stiftede Husmandspartiet, der fusionerede med Radikale Venstre. Holdgaard var ikke et familienavn, men et Jens fik, for at slippe af med Jensen. Jeg fik navnet Holdgaard, for at ære Jens. Han kom i rigsdagen for de Radikale og var hoved arkitekt af "Kanslergade forliget".
”Gøngehøvding i ilden” er anmeldt her på siden den 3. februar 2021. Se anmeldelsen her
