Og til sidst vinder Tyskland
Af Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk
”Wir sind wieder wer”
Det er åbenbart helt almindeligt at mene, at forbundsrepublikken Tyskland – Vesttyskland – ikke blev rigtig grundlagt i 1949, men først den 4. juli 1954. På denne dato vandt et undertippet tysk landshold sensationelt VM-finalen over de magiske magyarer – det fabelagtige ungarske landshold, der ellers have vundet alt i årene forud, og faktisk også årene derefter. Finalen blev spillet i Bern i Schweitz og resultatet blev naturligvis af tyskerne betegnet som ”Miraklet i Bern”. Først her blev forbundsrepublikken svejset sammen – her var noget fælles at glædes over og ovennævnte citat blev aktuelt.
Finalen i 1954 er et naturligt udgangspunkt for Mikael Busch i bogen om tysk landsholdsfodbold. Og herfra fører han behændigt den tyske landsholdshistorie videre op i tiden kombineret med den almene historiske og samfundsmæssige udvikling. Titlen hentyder til Gary Linekers berømte sentens om, at fodbold er et simpelt spil: I 90 minutter løber 22 mænd rundt på banen, og til sidst vinder tyskerne. De har godt nok også vundet mange gange – mere eller mindre fortjent – men dog ikke hver gang.
Busch gennemgår de forskellige perioder i tysk landsholdsfodbold. Perioden med Sepp Herberger i spidsen, dernæst den gyldne tid under Helmut Schøn – specielt huskes spillet under EM i 1972, hvor Günter Netzer med det lange blonde hår flyvende efter sig spillede en formidabel turnering. Og to år efter VM-titlen på hjemmebane, hvor Holland naturligvis burde have vundet finalen, skønt det orange mandskab lige netop i denne kamp ikke levede helt op til sit bedste. Hollænderne kom ellers foran på straffespark – men til sidst scorede nationens bomber Gerd Müller sejrsmålet som så mange gange før og siden. Og i hele den gyldne periode spillede Franz Beckenbauer – Kaiser Frantz – en væsentlig rolle på holdet, men huskes bør også Karl-Heinz Rummenigge, Paul Breitner, Rainer Bonhof og en lang perlerække af fremragende spillere. Det vil føre for vidt at nævne dem alle.
Dernæst blev Jupp Derwal landsholdstræner i en periode, hvor der både blev vist fin fodbold men jo altså også maskinfodbold med en grad af kynisme, der gjorde holdet forhadt mange steder. Det tyske landshold var et godt turneringshold, men de vandt nu ikke hver gang til sidst. Både VM-finalen i 1978 og 1982 blev tabt – til hhv. Italien og Argentina – men i 1990 var Vesttyskland så klar igen som vinder. Her var Franz Beckenbauer træner for holdet – og efterfølgende trådte hans assistent Berti Vogts til uden den helt store succes, bortset fra EM-titlen i 1996. Endnu en af de tidligere landsholdsprofiler, Rudi Völler , samt i en kort periode Erich Ribbech– havde heller ikke væsentlig succes som landstræner: I 1998-VM blev holdet slået ud af Kroatien i kvartfinalen, og i 2002 blev det dog til en finaledeltagelse, som blev tabt til Brasilien. Det tyske spil var ikke overvældende, og populariteten lod meget tilbage at ønske. Men så kom VM i Tyskland 2006.
Das Sommermärchen – det tyske eventyr i den solrige sommer 2006. Tyskerne og hele verden med dem begejstredes over det offensive spil med mange mål under ledelse af en ny bundestrainer, den gamle klasseforward Jürgen Klinsmann i altid kridhvid skjorte med opsmøgede ærmer – manden der havde skabt en revolution i tysk landsholdsfodbold. De blev ganske vist ikke verdensmestre denne gang, (det gjorde Italien) men de vandt kampen om tredjepladsen, og det var som om, det var sejr, der tilfredsstillede tyskerne, og alle vi andre nikkede også anerkendende.
Klinsmann stoppede hurtigt som bundestrainer efter den lykkelige sommer, men hans assistent, den mindre flamboyante Joachim Löw overtog. Med succes. Dog måtte tyskerne give fortabt overfor det formidable spanske landshold (vi husker stadig Iniesta) både ved EM i 2008 og VM i 2010. Den forbløffende sejr på 7-1 over Brasilien ved VM i Brasilien er naturligvis også med – nu var Tyskland da favoritter til titlen igen, og de vandt da også finalen over Argentina med 1-0. Og derefter blev det til en større nedtur for det ellers så sejrssikre hold. Men det kan jo ændres igen ved sommerens EM, der netop foregår i Tyskland. Som sædvanlig hører tyskerne til blandt favoritterne, så måske vinder de igen til sidst.
Forud for sommerens EM må det være lystlæsning for enhver fodboldfan at gå ombord i Mikael Buschs velskrevne og letlæste bog. Hvad enten man så holder med Tyskland eller ej – der er mange gode historier om de mange fantastiske spillere og de mange spektakulære resultater, som vort sydlige naboland har beriget verden med.
Bogen handler som nævnt næsten udelukkende om landsholdsfodbold. Hvis man har lyst til at læse mere om bundesligaen, så kan denne anbefales: Rasmus Elgaard: Weltklasse. Historien om Bundesligaen. Se historie-onlines anmeldelse her
[Historie-online.dk, den 8. maj 2024]
